Af - 14/09-15 15:42

Fuld kæreste stak ild på huset: Fødselsdagsbarn måtte springe nøgen fra 1. salFuld kæreste stak ild på huset: Fødselsdagsbarn måtte springe nøgen fra 1. sal

Nu koster uheldet for den engelske kvinde 18 måneder bag tremmer.

Bildstrecke im Grossformat »

Nøgent fødselsdagsbarn måtte springe for livet fra vindue i flammende hus, da kæreste startede brand ved uheld i Storbritannien. Nu, otte måneder senere, er kæresten blevet dømt.

Det skriver Birmingham Mail.

Det skulle have været en hyggelig dag, da Wesley fyldte år den 12. januar, men det endte med at fødselsdagsbarnet stirrede døden i øjnene, da han måtte springe ud af et vindue på første sal for at undgå flammerne. Uden en trevl på kroppen.

Den 25-årige Catrina Fitzgerald fik startet ildebranden, der menes at have pådraget huset skader for 300.000 kroner. Hun blev i første omgang tiltalt for mordforsøg på kæresten, Wesley McDonnell. Dommen blev dog noget mildere end for mordbrand, da hun mandag fik sin straf hos Birmingham Crown Court.

Branden blev startet af et cigaretskod af Catrina, der ifølge anklageren både havde drukket og taget narkotika. Efterhånden som ilden fik fat i huset, panikkede hun i sin rus og løb ud af huset. Hun alarmerede naboen og løb ud af huset og råbte sin sovende kæreste op.

LÆS OGSÅ: En femtedel har droppet en date på grund af denne detalje

Den sovende kæreste blev vækket til et hus i flammer, og den eneste mulighed for at undslippe en frygtelig død var vinduet. Derfor tog han en hurtig beslutning og sprang ud af vinduet i januarnatten i sit bare adamskostume.

Dommen lyder på 18 måneders fængsel til den 25-årige kvinde, der blev dømt for skødesløs ildpåsættelse. I øvrigt en anklage, som hun erklærede sig skyldig i.

- Når man drikker er det forventeligt, at man opfører sig skødesløst efterfølgende. Du bragte dig selv i en tilstand, hvor du blev en risiko og til fare overfor nogle som du elsker, sagde dommer Phillip Parker mandag ved strafudmålingen i retten.

LÆS OGSÅ: Savner du en kæreste? Prøv disse syv tips til netdating

Den 25-årige Catrina brændte desuden sit hjem. Vægge og tæpper var blevet tilsodet og ødelagt af ild og røg i morens hus. Efterfølgende måtte familien flytte.

Forsvareren oplyser, at kæresteparret stadig elsker hinanden.

LÆS OGSÅ: Holly lavede Snapchat-guiden: Nu spørger fyrene hende til råds om dating

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress