12/10-15 17:57

Russisk politi: Vi har afværget terrorangreb i MoskvaRussisk politi: Vi har afværget terrorangreb i Moskva

En gruppe militante, hvoraf nogle havde modtaget kamptræning i Syrien, boede i en lejlighed i Moskva.

Bildstrecke im Grossformat »

Russiske myndigheder har forhindret et planlagt terrorangreb mod den offentlige transport i Moskva, meddeler sikkerhedstjenesten FSB.

FSB skriver, at politiet har pågrebet og anholdt en gruppe militante, som har været trænet af Islamisk Stat i Syrien.

Det oplyses ikke, hvor mange personer myndighederne har anholdt.

Politiet har desuden beslaglagt fem kilo sprængstof, som ifølge FSB skulle bruges mod den russiske hovedstads travle transportsystem.

- Under afhøring af to af de anholdte mænd blev det klart, at de planlagde et terrorangreb mod Moskvas offentlige transportsystem, hedder det i meddelelsen fra tjenesten.

Russiske sikkerhedsstyrker anholdt tre personer søndag i en razzia mod en lejlighed i et boligkompleks i det centrale Moskva. Her fandt man også materiale til en bombe.

Mange blev evakueret i forbindelse med aktionen i boligblokken.

Det boede op til "11 personer" i lejligheden, og nogle af dem havde "modtaget kamptræning hos Islamisk Stat i Syrien".

Ifølge sikkerhedstjenesten var de militante kommet til Moskva, længe før Rusland besluttede at gå aktivt ind i krigen i Syrien.

Russiske kampfly bomber Islamisk Stat og andre militante i Syrien.

Metroen i Moskva har tidligere været mål for bombeangreb.

LÆS OGSÅ: Hidtil hårdeste kampe i Syrien med russisk støtte

LÆS OGSÅ: Kreml: Ingen russiske landtropper skal til Syrien

LÆS OGSÅ: Rusland vil optrappe luftangreb i Syrien

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress