Af - 10/08-16 12:13

TV: 69-årige Jan blev overfaldet af unge: Det kom de til at fortrydeTV: 69-årige Jan blev overfaldet af unge: Det kom de til at fortryde

‘I er sprunget på den forkerte mand’, sagde den 69-årige Jan Eriksson, da de tre unge røvere passede ham op midt i det centrale Østersund.

Onsdag den 3. august blev en smertefuld affære for tre unge røvere, der overfaldt en 69-årig mand med et baseballbat. De havde lagt sig ud med den helt forkerte.

Jan Eriksson havde planlagt en stille og rolig aften i den svenske by Østersund, inden han næste dag skulle på vandretur i bjergene. Sådan blev det ikke.

LÆS OGSÅ: Gem din bedstemor: Hot bedstefar ødelægger internettet!

Den ældre mand havde sat sig for at få en bid mad på en restaurant, men da han lider af tinnitus, var han gået udenfor for at få en rolig stund.

Der blev han passet op af tre hætteklædte mænd, der med et aluminiumsbat forsøgte at true sig til hans kontanter og mobiltelefon. Det blev ikke til andet end et forsøg, for Jan havde ikke tænkt sig at give værdierne fra sig frivilligt.

LÆS OGSÅ: 78-årig praktikant: Det er aldrig for sent at starte forfra

“Glem det!” sagde jeg, og så sagde det smæk, fortæller han til ltz.se.

En af de tre hætteklædte mænd tog battet frem og slog ud efter den 69-årige, der parerede de første to slag.

- Jeg slog dem ned. Alle tre, fortæller Jan uden at blinke.

LÆS OGSÅ: Lagde selfie på Facebook: Nu griner alle af bedstemorens brutale kommentar

Den ældre mands modangreb blev indledt med et veltilrettelagt spark.

- Jeg er næsten 70 år, men jeg sparker stadig ret godt. Så formentlig brækkede jeg tre-fire ribben på den første, jeg tog. Bagefter slog jeg en anden midt i panden, så han gik i brædderne.

Selv fik Jan Eriksson kun lidt blå mærker og ondt i næsen. Det gjorde anderledes ondt på røverne.

- De måtte bære en af dem derfra.

LÆS OGSÅ: Er denne bedstemors googlesøgning det sødeste nogensinde?

Politiet har modtaget en anmeldelse af overfaldet.

- Vi har et signalement på dem, og vi kommer til at foretage efterforskning for at se, om man kan finde ud af noget, fortæller efterforskningslederen hos politiet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress