Af - 21/10-15 10:35

Dansk nynazist fængslet for overfald på asylansøgereDansk nynazist fængslet for overfald på asylansøgere

En 34-årig dansk nynazist er blevet fængslet i Østrig efter at have overfaldet en familie fra Afghanistan.

storybild

(Billede: Polfoto)

En 34-årig dansker er fængslet i Østrig efter et overfald på en afghansk familie på en togstation. Det skete i byen Payerbach syd for hovedstaden Wien.

Danskeren blev anholdt i sit hjem lørdag aften, efter en indsatsstyrke fra politiet stormede hans hjem tæt ved togstationen. Her fandt politiet flere nazi-genstande, og de er ulovlige i Østrig.

LÆS OGSÅ: Ungarns politi bruger peberspray mod migranter

Overfaldet, som involverede en peberspray, skete torsdag aften, da gerningsmanden så familien stå af toget.

En frivillig asylmedarbejder forsøgte angiveligt at lægge sig imellem den 34-årige dansker og den afghanske familie.

- En fedladen og bleg mand med et lille overskæg steg af toget. Jeg hilste venligt på ham, mens jeg stod og hjalp familien med togenes afgangstider, men han svarede mig ikke, siger Norbert Mang, der er frivillig asylmedarbejder, til Dagens.dk.

LÆS OGSÅ: Derfor var det vredens dag på sociale medier

- I stedet gik han direkte hen mod faderen i familien og sprøjtede peberspray i ansigtet på ham.

Den 46-årige Norbert Mang blev selv ramt under danskerens angreb.
- Det gjorde virkelig ondt i øjnene, og vi faldt til jorden, mens børnene skreg, fortæller Norbert Mang til Dagens.dk.

Ifølge den østrigske anklagemyndighed nægter danskeren sig skyldig i overfaldet.

LÆS OGSÅ: TV: Glem spyttemanden: Kvindelig fotograf sparker ud efter barn

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress