28/11-15 10:48

Tre meldes dræbt efter raketangreb mod FN-base i MaliTre meldes dræbt efter raketangreb mod FN-base i Mali

Et endnu ukendt antal mennesker er samtidig såret, efter en FN-base er blevet angrebet i det nordlige Mali.

storybild

Soldater fra den maliske hær. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Tre personer er blevet dræbt, efter en base med fredsbevarende styrker fra FN i Kidal i den afrikanske stat Mali lørdag morgen er blevet angrebet, oplyser FN's fredsbevarende styrke Minusma til nyhedsbureauet AFP.

- Ud over de dræbte er et endnu ukendt antal mennesker blevet sårede, oplyser en talsmand for FN-styrkerne til Reuters.

LÆS OGSÅ: Tyskland sender 650 soldater til Mali i kampen mod IS

LÆS OGSÅ: 27 dræbt ved gidseltagning på hotel i Mali

- Fire eller fem raketter blev affyret ind i selve basen. En del blev såret, men det er for tidligt at oplyse om det præcise antal, siger Olivier Salgado.

Mali er en tidligere fransk koloni, hvor Frankrig har udstationeret soldater. Franskmændene samarbejder med fredsbevarende FN-styrker om at stabilisere situationen i Mali og forhindre militante islamister i at udføre angreb.

LÆS OGSÅ: DF har besluttet sig for at være imod farlig Mali-mission

LÆS OGSÅ: Mission i Mali kommer til at koste 42 millioner kroner

For lidt over en uge siden angreb militante et hotel i Malis hovedstad, Bamako, hvor 20 mennesker blev dræbt.

Tre forskellige grupper har påtaget sig skylden. Det er al-Qaeda i det islamiske Maghreb (AQIM), udbrydergruppen al-Mourabitoun og Massinas befrielsesfront (MLF).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress