Af - 08/10-16 13:36

Her kan du bo gratis til leje - der er bare et lille 'men'Her kan du bo gratis til leje - der er bare et lille 'men'

Hvad gør man ikke for en fed, gratis lejlighed? I hvert fald ikke det her, vil mange nok mene.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvem vil ikke gerne bo i midten af London? Englands pulserende hovedstad byder på alt fra shopping og musicals til pubber og casinoer - foruden verdenskendte attraktioner som Big Ben og London Eye.

Problemet er bare, at huslejen er ekstremt høj. En etværelses lejlighed i centrum koster dig omkring 14.000 kroner om måneden, mens tre værelser ryger helt op omkring de 27.000 ifølge sitet Numbeo, der udregner leveomkostninger verden over.

LÆS OGSÅ: 'Jeg prøvede at kneppe hende' - derfor siger Trump nu undskyld

Men nu er der godt nyt: du kan snildt komme til at bo i London helt gratis - hvis du altså er en ung, smuk kvinde, der ikke er bange for at få lidt … beskidte … hænder.

Ifølge Daily Mail er der således lige nu flere værelser i det centrale London til ‘leje’ på salgscentralen Craigslist, hvor udlejerne er en mænd, der tilbyder gratis kost og logi. Men altså kun til kvinder. Og der er visse … krav.

- Du skal være åben over for et let, voksent arrangement. Det er 15 minutters voksen-nusseri en gang om ugen. Jeg er ikke kinky på nogen måde - ingen overraskelser, lyder det eksempelvis i en annonce fra en mand, der tilbyder en nyrenoveret og fuldt møbleret ‘lille men hyggelig’ lejlighed - helt gratis - til en ‘attraktiv, ærlig og social kvinde’.

LÆS OGSÅ: Airbnb-udlejer: Jeg filmer mine lejere have sex - og bytter med andre udlejere

En anden mand tilbyder et stort værelse med en kingsize-seng, skrivebord og garderobeskab - også kvit og frit - ‘et kærligt hjem til en venlig kvinde’.

- Du betaler ingen husleje i bytte for massage en til to gange om ugen. Massage betyder ærlig, respektfuld og hæderlig massage - det implicerer ikke noget underligt eller dumt eller ubehageligt, skriver han.

Og det er blot to af mange annoncer på Craigslist, skriver Daily Mail. Den britiske journalist Helen Croydon satte sig for at undersøge fænomenet nærmere, så hun udgav sig for at være en 26-årig studerende og kontaktede nogle af de her mænd.

LÆS OGSÅ: Fyr siger op ved at have sex med chefens datter og lægge videoen på Facebook

- Først talte jeg med ‘John’, en fitness center-ejer, som bor alene i et treværelses hus nær Stratford i det østlige London. Han er aldrig blevet gift, men han sagde, at han ikke vil have en ‘typisk kæreste’, men ‘en ledsager og en, han kan gå ud med i ny og næ’, fortæller hun og fortsætter:

- Han spurgte med det samme om min tøjstørrelse. I hans annonce var det impliceret, at hans lejer ville få sit eget værelse, men så kom det frem, at hun faktisk skulle dele seng med ham.

Hvis annoncer som disse lyder fristende, så tænk lige lidt ekstra grundigt over det. Psykolog og ekspert i parforhold Pam Spurr forklarer til Daily Mail, at der er flere potentielle farer ved sådanne aftaler.

LÆS OGSÅ: Svenske Airbnb-lejligheder bruges til prostitution

- Mange mænd finder det let at inddele forskellige aspekter af deres liv. Sådanne udlejere tænker nok, at det her er en ukompliceret måde til at få uforpligtende sex, siger hun og fortsætter:

- Men nogle kan muligvis udvikle følelser for kvinderne. Og det er ikke ligefrem den bedste indgangsvinkel til et potentielt forhold - specielt ikke, hvis hun slet ikke kan fordrage ham.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress