12/01-16 16:24

Tyrkisk regeringschef: De fleste dræbte var tyskereTyrkisk regeringschef: De fleste dræbte var tyskere

De fleste af de dræbte ved bombeanslaget i Istanbul var tyskere, siger Davutoglu over telefonen til Merkel.

Bildstrecke im Grossformat »

Mindst ni af de dræbte ved tirsdagens bombeanslag i Istanbul var tyskere, oplyser tyrkiske regeringskilder til det tyske nyhedsbureau dpa.

Forbundskansler Angela Merkel siger ifølge Reuters, at "den internationale terrorisme igen har vist sit hæslige fjæs," og at der må reageres med "beslutsomhed".

- Vi har endnu ikke alle informationer, men vi er dybt bekymret for, at der sandsynligvis også er tyske statsborgere blandt ofrene, siger Merkel, som tirsdag holdt pressemøde i Berlin, inden det blev kendt, at ni af ofrene er tyskere.

Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoglu, har talt i telefon med Merkel efter angrebet.

"Davutoglu udtrykker sin sorg over drabet på 10 personer, hvoraf de fleste er tyskere. Han sender sin kondolence" til kansleren, skriver nyhedsbureauet Anatolia.

Alle de dræbte er udlændinge, siger Davutoglu.

En anonym regeringskilder i Ankara siger til det tyske nyhedsbureau dpa, at "mindst ni af de dræbte var tyskere".

Det har tidligere været oplyst, at der var seks tyskere, en nordmand og en peruaner blandt de sårede i den eksplosion, der tirsdag formiddag rystede den centrale Sultanahmet-plads i Istanbul.

Pladsen er beliggende i et populært turistområde med flere seværdigheder, herunder Den Blå Moské.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, siger, at en syrisk selvmordsbomber formodes at stå bag bombeanslaget.

LÆS OGSÅ: Regeringschef: Mistænkt for selvmordsangreb er medlem af Islamisk Stat

LÆS OGSÅ: Dansk studerende i Istanbul: Mange bliver inden døre

LÆS OGSÅ: Tyrkiske embedsmænd: De fleste dræbte var tyskere

LÆS OGSÅ: Udenrigsministeriet: Danskere i Istanbul bør undgå offentlige pladser

LÆS OGSÅ: Øjenvidne til eksplosion i Tyrkiet: Jorden rystede

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress