Af - 12/08-15 18:48

Politi undersøger kannibalisme i sag om 14 mordPoliti undersøger kannibalisme i sag om 14 mord

Okkulte ofringer og kannibalisme kan være motiv bag 14 mord, lyder det fra russisk politi.

Politiet i den russiske by St. Petersborg er ved at undersøge kannibalisme og okkulte ofringer som mulige motiver i en sag om 14 formodede mord.

Den mistænkte, 68-årige Tamara Samsonova, blev anholdt 28. juli efter videooptagelser viser, hvordan kvinden slæber flere store plastikposer ud af sin lejlighed midt om natten.

Ifølge russisk politi indeholdt poserne kropsdele af en anden pensionist, 79-årige Valentina Ulanova, som den mistænkte midlertidigt boede hos.

Det skriver The Moscow Times.

Efter hendes varetægtsfængsling sagde Tamara Samsonova til journalisterne, der var mødt op i retten:

- Jeg er hjemsøgt af en sindssyg, som tvang mig til at dræbe, lød det.

LÆS OGSÅ: Kannibaler og hottentotter i modvind: - Djurs Sommerland er racistiske

CNN beretter, at russisk politi hævder at have beviser, der forbinder den 68-årige til mindst 13 andre mord. I en detaljeret dagbog skal den drabsanklagede have skrevet om okkultisme og kannibalisme, og politiet efterforskerne nu dette som motiv til mordene.

Tamara Samsonova har tilstået mindst to af mordene, ifølge politiet.

De øvrige mulige ofre inkluderer naboer, andre lejere samt Samsonovas tidligere mand, som hun har meldt savnet for ti år siden.

LÆS OGSÅ: Mads Mikkelsen er færdig som kannibal

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress