Af - 13/11-15 11:40

Ekspert: Svensk grænselukning kan have den modsatte effektEkspert: Svensk grænselukning kan have den modsatte effekt

Sveriges 'panikløsning' med at lukke grænserne for flygtninge er både paradoksal og kaotisk, vurderer ekspert.

storybild

(Billede: Polfoto/Anders Rye Skjoldjensen)

Den enorme mængde flygtninge, der de seneste måneder er strømmet til Sverige, fik i går de svenske myndigheder til at genindføre midlertidig grænsekontrol.

Landet har ført en meget lempelig asylpolitik de seneste mange år, men nu kan de ret praktisk ikke overskue det længere, lyder vurderingen fra Lars Hovbakke, ekstern lektor i nordisk politik ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Svensk politi har sendt mindst 22 retur til Danmark

- Grænsekontrollen er paradoksal, fordi svenskerne nærmest er gået fra den ene grøft til den anden. Det er en form for panikløsning og en reaktion på en meget kaotisk situation, siger han.

Der har i den svenske befolkning længe været en stor utilfredshed med landets asylpolitiske linje. Meningsmålinger viser, at omkring 77 procent af befolkningen mener, at politikerne har håndteret flygtningesituationen forkert.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Grænsekontrol kan både hæve og sænke asyltal

Der er dog mulighed for, at indførelsen af grænsekontrol vil have den stik modsatte effekt og betyde flere asylansøgere i Sverige, vurderer Lars Hovbakke.

- Fordi man nu registererer flygtningene ved de svenske grænser, vil mange af dem vælge at søge asyl i Sverige, selv om de egentlig havde planlagt at tage videre til for eksempel Finland eller Norge.

LÆS OGSÅ: Løkke afviser Sveriges analyse om flere asylsøgere

Det første døgn med grænsekontrol har fungeret nogenlunde, men indsatsen kommer ikke til at løse svenskernes problemer på længere sigt.

- Selv om de har lukket grænserne har de stadig samme lempelige asylregler. Det er fortsat meget let at få asyl i Sverige, siger han.

LÆS OGSÅ: Norge og Finland bifalder svensk kontrol

Det er endnu ikke endeligt afklaret, hvor længe, svenskerne vil have kontrol ved grænserne. Ind til videre lyder meldingen på ti dage.

- Men det er ret sandsynligt, at de vælger at forlænge perioden. De når ikke at få styr på den her kaotiske situation på ti dage, mener Lars Hovbakke.

LÆS OGSÅ: Sveriges Migrationsverk ville dæmpe flygtningestrøm

LÆS OGSÅ: Øresundsbroen forbereder sig på trængsel

LÆS OGSÅ: Nu er der grænsekontrol i Sverige: Det betyder det

LÆS OGSÅ: Støjberg: Vi følger den svenske udvikling time for time

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress