Af - 28/09-15 16:06; Opdateret: 28/09-15 17:40

Nej Nej: James tog i flyets nødudgang i 9 kilometers højdeNej Nej: James tog i flyets nødudgang i 9 kilometers højde

Briten var ved at lave den farligste fejl, man kan overhovedet kan lave i luften.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

En britisk mand er nu udelukket fra at flyve med luftselskabet KLM. Det sker efter, at han i følge personalet forsøgte at åbne kabineudgangen i 30.000 fods højde.

Manden har dog en anden forklaring.

Det skriver The Telegraph.

Det kostede fem års udelukkelse og en bøde på 600 euro, der svarer til godt 4.500 danske kroner, da den britiske James Gray i luften tog frygtelig fejl af to døre på vej fra Edinburgh til Amsterdam i Holland.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så tæt skal vi sidde i fremtidens fly


Ifølge manden fra Storbritannien troede han et kort øjeblik, at døren i flykabinens side, og altså ud til den fri luft i mere end ni kilometers højde, var den dør, der ledte ud til toilettet.

Hvis han åbnede døren ville det føre til den sikre død, ikke bare for ham, men også for resten af passagererne om bord, på grund af forskellen i tryk imellem kabinen og den tynde luft

LÆS OGSÅ: Derfor er der stadig askebægre i flyet - selvom du ikke må ryge

- Kabinepersonalet fortalte mig, at jeg skulle blive i mit sæde, og at jeg ville blive anholdt, når vi landede, siger James Gray.

Ifølge den forvirrede flypassager, så var der tale om et uheld.

- Jeg prøvede at forklare dem, at det var en simpel fejl. Det var en misforståelse. Politiet kom og anholdte mig. De var ikke særlig venlige, fortæller Gray.

Nedenfor kan du se forskellen på en typisk dør til en toiletbås og døren i flyskroget.

Ved landingen i Schiphol Lufthavn i Amsterdam stod politiet klar som personalet havde lovet. James måtte begynde sin ferie med at overnatte i kachotten. Efterfølgende måtte flypassageren betale bøden på de 600 euro, der udgjorde det meste af feriebudgettet.

LÆS OGSÅ: Ninjatricks: Er det her den vildeste vinduespudser?

James fik også et forbud mod at flyve med selskabet. Det betød, at han måtte flyve med en af deres konkurrenter hjem. Det krævede lånte penge fra en ven til både selve ferien og returrejsen.

Han ved nu ikke, om han kommer til at få flere konsekvenser, men han insisterer på, at han er klar over, at det var en potentielt farlig situation.

- Jeg er klar over, at der er fare forbundet med sådan en situation, siger James Gray.

Hverken en talsmand fra lufthavnen eller grænsepolitiet har ønsket at udtale sig til Telegraph.

LÆS OGSÅ: Tur til Dubai aflyst: Klam årsag fik flyet til at vende om

LÆS OGSÅ: Fly-jomfru skabte panik da han pludselig gjorde dette

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress