Af Ritzau - 05/07-16 11:55

Ungarerne stemmer 2. oktober om EU's flygtningekvoterUngarerne stemmer 2. oktober om EU's flygtningekvoter

Premierminister Viktor Orbán er en indædt modstander af, at EU bestemmer, at kvoteflygtninge skal til Ungarn.

storybild

Ungarn har opført et hegn langs sin sydlige grænse for at holde flygtninge ude. (Billede: Scanpix/Armend Nimani)

Ungarns vælgere skal 2. oktober ved en folkeafstemning stemme ja eller nej til EU's flygtningekvoter, oplyser landets præsident.

Fordelingen af et større antal flygtninge blev aftalt på et EU-topmøde sidste år. Ungarns højreorienterede premierminister, Viktor Orbán, har været en indædt kritiker af kvotefordelingen.

- Som republikkens præsident dekreterer jeg, at en folkeafstemning skal finde sted 2. oktober, lyder det i erklæringen fra præsident Janos Ader.

Spørgsmålet, som vælgerne vil få stillet, lyder således:

- Ønsker du, at EU skal bemyndiges til at anvise en obligatorisk bosætning af ikkeungarske borgere uden parlamentets godkendelse?

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress