Af - 01/10-15 13:38

Nye taxa-regler kan skade UberNye taxa-regler kan skade Uber

Nye ændringer på taxa-området i London, kan skabe store problemer for taxa-udbyderen Uber. Manageren for kørselstjenesten ser reglerne som et direkte angreb.

Bildstrecke im Grossformat »

En række forslag til nye regler for private-taxaudbydere, vil forbyde nogle af de vigtigste funktioner i taxakonceptet Uber.

Det er transportorganisationen Transport for London, der blandt andre står bag forslagene, som The Telegraph er kommet i besiddelse af.

Reglerne falder ikke i god jord hos Ubers manager i England, Jo Bertram.

- Disse bureaukratiske nye regler vil ikke forbedre din tur, siger Ubers manager til The Telegraph.

Se hvilke forslag der kan rammee uber nederst i artiklen.

LÆS OGSÅ: TV: Taxichaufførere vil dytte Uber ud af Danmark

I følge London for Transport skal de nye regler være med til at sikre den offentlige sikkerhed og effektivitet inden for taxabranchen.

Men Ubers manager Jo Bertram mener, at de nye regler er en begrænsning af Uber og til fordel for de andre taxa-udbydere i London.

- De er designet til at løse problemerne for taxachauffører, der føler presset af den øgede konkurrence, siger Jo Bertram.

LÆS OGSÅ: Taxaselskabet Uber bøjer sig og sløjfer fransk tjeneste

Dokumentet, der indeholder 25 forslag, er stadig er et udkast, og derfor er det endnu ikke sikkert, om de nye regler bliver implementeret i London.

Her er fem forslag som vil kunne ramme Uber i London, hvis de bliver vedtaget.

1. Operatørerne "skal give bookingbekræftelse-detaljer til passagererne mindst fem minutter før rejsen."
- Uber matcher passagererne med deres nærmeste 'taxaer', hvilket betyder, at de er samlet op i løbet af tre minutter i gennemsnit.

2. Virksomheder "må ikke vise biler som er tilgængelige til brug enten synligt eller visuel gennem en app."
- En af Ubers vigtigste funktioner er et kort over tilgængelige 'taxaer' i området omkring passageren.

3. Operatører "skal tilbyde en facilitet, hvor man kan forudbestille op til syv dage i forvejen."
- Denne indstilling, vil skabe store hovedpine for Uber, da de ikke tillader passagerer at forudbestille deres kørsler.

4. Chauffører må kun arbejde for én operatør ad gangen.
- I følge Uber er mange af deres kørere deltidsbeskæftigede og har en traditionel taxavirksomhed som arbejdsgiver ved siden af.

5. Der bør være "kontrol med kørsels-deling på offentlige køretøjer.”
- Det rykker ved Ubers ønske om at bringe deres nye service UberPool til London, som gør det muligt for flere kunder til at dele en bil.

Taxakonceptet Uber har i flere omgange været i strid med taxafirmaer, som mener, at de bliver udkonkurreret af den billige taxa-app. Læs om demonstrationen mod Uber i København i september.

LÆS OGSÅ: Uber-chefer anholdt i Frankrig

LÆS OGSÅ: Rasende franske taxichauffører går til angreb på Uber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress