Af Benjamin Krogh - 03/10-15 16:31; Opdateret: 03/10-15 16:41

Læger uden Grænser ringede desperat til Nato under angrebLæger uden Grænser ringede desperat til Nato under angreb

Bombardement af hospital fortsatte i en time, selv om Læger uden Grænser forsøgte at ringe til Nato og USA.

storybild

Jens Stoltenberg blev Generalsekretær i NATO den 1. oktober, 2014 efter Anders Fogh Rasmussen. (Billede: Polfoto)

Ansatte fra hjælpeorganisationen Læger uden Grænser ringede desperat til Nato og Washington, mens bomberne regnede ned over deres hospital i Kunduz i det nordøstlige Afghanistan.

Den første bombe faldt klokken 02.10 natten til lørdag, og klokken 02.19 ringede nogle af Læger uden Grænsers ansatte til Nato-embedsmænd i Afghanistans hovedstad, Kabul.

LÆS OGSÅ: Både officerer og menige er dybt utilfredse med Forsvaret

Få minutter senere ringede de til militære kontakter i Washington.

Bombardementet fortsatte i over en time, til klokken 3.13 lørdag morgen, siger en kilde i Læger uden Grænser, som ikke vil have sit navn frem.

Kilden oplyser til Reuters, at der inden for kort tid vil blive udsendt en udtalelse fra hjælpeorganisationen.

LÆS OGSÅ: Britisk Isis-medlem: ‘Ubehøvlede’ syrere opfører sig som børn

Tidligere på dagen oplyste Læger uden Grænser, at parter i konflikten i Afghanistan var informeret om, hvor hospitalet og andre af organisationens bygninger i området lå. GPS-koordinater var meldt ud, lyder det.

- Som det er tilfældet i alle konfliktzoner, hvor vi arbejder, er den præcise beliggenhed af vores faciliteter angivet til alle parter under adskillige lejligheder i de seneste måneder. Senest blev koordinaterne givet den 29. september, lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

Chefen for de amerikanskledede styrker i Afghanistan har over for den afghanske præsident undskyldt bombardementet af Læger uden Grænsers hospital i Kunduz.

Det oplyser det afghanske præsidentkontor ifølge Reuters.

OPDATERING kl. 16.40:

Antallet af dræbte ved bombeangrebet mod Læger uden Grænsers hospital i Kunduz i Afghanistan er steget til 16. Yderligere 37 er alvorligt såret, oplyser Christiane Winje, der er talskvinde for Læger uden Grænser, i Berlin. Det skriver dpa.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Politi: Mistænkt for Bangkok-bombe gav tung rygsæk videre

LÆS OGSÅ: Bombe mod politibus i Tyrkiet koster 13 betjente livet

LÆS OGSÅ: Dobbelt selvmordsangreb dræber 20 i moské i Yemen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress