Af - 03/03-16 06:04; Opdateret: 03/03-16 06:14

I denne hovedstad betaler de hjemløse for at sove på gadenI denne hovedstad betaler de hjemløse for at sove på gaden

Dokumentaren ”Cities of Sleep” viser, hvordan søvn er blevet en handelsvare i New Delhis underklasse, hvor byens mange hjemløse må betale for deres søvn.

De sover i parker, på gader, under broer og langs indfaldsveje. Delhis mange tusinde hjemløse må hver nat betale for retten til en god nats søvn –selvom det er under åben himmel.

Og retten til en tryg søvn har ifølge filminstruktør Shaunak Sen udviklet sig til en hel industri med en såkaldt ”søvnmafia”, der kontrollerer hvem der sover hvor, hvor længe man sover, hvilken søvnkvalitet man får, og hvad man må betale for sin søvn. Det fortæller instruktøren til New York Times.

LÆS OGSÅ: Minister: Kontanthjælpsloft giver ikke flere hjemløse

I sommerhalvåret, hvor de natlige temperaturer kan nå op på næsten 30 grader, er det for eksempel de smalle asfaltforhøjninger mellem byens store indfaldsveje, der er mest populære og indbringende for mafiaen og ifølge en hjemløs er der en meget god grund:

- Vindpustet fra de forbipasserende biler forhindrer myggene i at bide.

Om vinteren er det derimod tæpper og senge, der er i høj kurs.

LÆS OGSÅ: Vil du også hænge dit brugte tøj her?

LÆS OGSÅ: Nabo frygter værtshustilstande på nyt hjemløse-fristed

Ifølge professor Ashwin Paralkar, der forsker i hjemløshed på Delhi’s Center for Policy Research, styrer den indiske søvnmafia hver nat mere end 100.000 sovepladser.

"Cities of Sleep" havde premiere på Mumbai Film Festival i november sidste år.


LÆS OGSÅ: Richard Ragnvald kritiserer indsamling: Vi overser de hjemløse

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress