Af Ritzau - 11/08-16 19:32; Opdateret: 11/08-16 22:36

To bomber dræber en og sårer 19 i ferieområde i ThailandTo bomber dræber en og sårer 19 i ferieområde i Thailand

Det britiske medie BBC skriver, at to bomber er eksploderet i Hua Hin i Thailand.

storybild

To bomber er torsdag eksploderet i Hua Hin i Thailand, skriver BBC. (Billede: Free)

To bomber er torsdag aften eksploderet i Hua Hin i Thailand, skriver BBC.

En kvinde er blevet dræbt, og 19 personer er såret, heriblandt udenlandske turister, bekræfter det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den dræbte kvinde er endnu ikke blevet identificeret.

Politiet siger ifølge BBC, at bomberne var gemt i potteplanter. De blev detoneret ved hjælp af mobiltelefoner.

De to bomber eksploderede 50 meter fra hinanden og med en halv times mellemrum, rapporterer BBC med det lokale politi som kilde.

Politiet er i gang med at efterforske hændelsen, men politiet ved endnu ikke, hvad motivet var, eller hvem der står bag angrebet.

Svenske Emelie Ohlsson og hendes kæreste hørte ifølge den svenske avis Aftonbladet braget.

- Folk er kommet til skade. Ambulancerne kom kørende, efter at braget havde lydt. Men så begyndte de at bakke ud igen.

- De sagde, at vi skulle skynde os væk, siger hun til avisen.

Hua Hin ligger omkring 200 kilometer fra hovedstaden Bangkok og er et flittigt rejsemål for udenlandske turister.

Stig Elling, der er rejseambassadør hos Bravo Tours, skønner, at der er mellem 100 og 200 danske turister i området.

Udenrigsministeriet oplyser, at man er bekendt med hændelsen i Hua Hin, og at man "undersøger sagen".

Thailands vælgere sagde søndag ved en folkeafstemning ja til en ny militært støttet forfatning. Den indebærer, at kommende regeringer skal regere på betingelser dikteret af militæret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress