Af Lars Sejr - 15/05-15 17:36; Opdateret: 15/05-15 19:14

Obama: Blues har mistet sin kongeObama: Blues har mistet sin konge

Præsident Obama hylder blueslegenden B.B. King, der døde i sit hjem fredag morgen dansk tid.

storybild

Blues-legenden B. B. King hyldes nu af præsident Barack Obama. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto/mx-collage)

USA's præsident, Barack Obama, giver den netop afdøde B.B. King en varm hyldest med på bluesmusikerens sidste rejse.

King døde i sit hjem i Las Vegas torsdag klokken 21.40 lokal tid (fredag 6.40 dansk tid).

- Blues har mistet sin konge, og Amerika har mistet en legende, siger Obama.

- Nok er B.B. væk, men begejstringen er her stadig, siger Obama med henvisning til et af B.B. Kings store hits, "The Thrill Is Gone".

- Og der er noget af en blues-session i himlen i aften, tilføjer præsidenten.

LÆS OGSÅ: Blueslegenden B.B. King er død

B.B. King har tidligere besøgt Obama i Det Hvide Hus og fik ved den lejlighed præsidenten til at synge med på "Sweet Home Chicago" med ham.

Den legendariske bluesguitarist har i den seneste tid døjet med for højt blodtryk og sukkersyge. Han blev 89 år.

B.B. King blev regnet for at være en af de bedste guitarister i sin tid.

Hans formentlig største hit var "The Thrill is Gone" fra 1970, ligesom han også storhittede med irske U2 på "When Love Comes to Town" i 1989.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress