Af Lars Sejr - 28/07-15 22:48

Rusland sender en sværm af raketter mod rumstationRusland sender en sværm af raketter mod rumstation

Planer for opsendelse af russiske rumkapsler og transportraketter til ISS er offentliggjort af Roskosmos.

storybild

Arkivfoto (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Ruslands føderale rumagentur, Roskosmos, har godkendt en plan for opsendelser af nye raketter til den internationale rumstation, ISS. Det begynder med opsendelsen af en bemandet Sojus-raket i begyndelsen af september.

Roskosmos offentliggjorde i en pressemeddelelse tirsdag sin plan for de nærmest forestående opsendelser fra den russiske Baikonur Kosmodrom i Kasakhstan.

- Opsendelse af Sojus løfteraketter i forbindelse med ISS-programmet er planlagt som følger: et bemandet Sojus TMA-18M transportrumskib - 2. september 2015; et Progress M-29M fragtskib - 1. oktober 2015, hedder det i meddelelsen.

LÆS OGSÅ: Russisk rumfartøj er nu brændt op i Jordens atmosfære

Ud over det er der også planer om at benytte en russisk Sojus-ST-løfteraket til opsendelse af de europæiske Gallileo-satellitter FM05 (Alba) og FM06 (Oriana) 11. september fra Kurou rumhavnen i Fransk Guyana.

Oprindelig var opsendelsen af Sojus TMA-18M-raketten planlagt til 1. september, og planen for opsendelsen af Progress var fastsat til 21. september, men det er ændret nu.

LÆS OGSÅ: ISS bøjer sig for danskernes lokumsvaner: Nu vil de vende rullen rigtigt

Roskosmos forklarer, at det var nødvendigt at gennemgå tidspunkterne for alle opsendelser, efter at et Progress M-27M-rumfragtskib havarerede i april. Rumskibet kom aldrig ind i et forudbestemt kredsløb og brændte op på vej ind i atmosfæren i maj.

Den seneste russiske Progress-raket M-28M blev opsendt til ISS 3. juli. Den blev 23. juli efterfulgt af den bemandede Sojus TMA-17M, som havde en international besætning på tre mand med op til ISS.

LÆS OGSÅ: TV: Eksplosion - sådan skal en raketopsendelse IKKE se ud

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress