17/03-16 18:25; Opdateret: 17/03-16 20:33

USA's topofficer: Tortur skader hærens moralUSA's topofficer: Tortur skader hærens moral

Uden at nævne republikaneren Trump ved navn tager general Joseph Dunford afstand fra synspunkt om tortur.

storybild

Generalstabschef Joseph Dunford (tv) mener ikke tortur er en del af USA's værdier. (Billede: AP/Susan Walsh)

Den højest placerede officer i det amerikanske militær fortæller Senatet, at det ville skade hærens moral, hvis soldaterne blev beordret til waterboarding (simuleret drukning, red) og andre former for tortur.

Det lignede en irettesættelse af den republikanske kandidat Donald Trump, der flere gange har sagt på valgmøder, at han som præsident vil benytte sig af waterboarding og andre former for fysisk afpresning.

General Joseph Dunford, der er leder for generalstaben, nævner ikke Trump ved navn, da han bliver udspurgt af den republikanske senator Lindsey Graham.

Graham, der selv er en af de republikanske kandidater, der har trukket sig ud af præsidentopgøret hos republikanerne, spørger, hvad det ville betyde for moralen i de væbnede styrker, hvis torturmetoder igen tillades.

- Den slags aktiviteter, som De her beskriver, er ikke i overensstemmelse med nationens værdier. Og helt ærligt, så tror jeg, det ville have den modsatte effekt, siger Dunford.

Torturmetoder som waterboarding var bemyndiget under den tidligere præsident George W. Bushs krig mod terror.

Men en af præsident Barack Obamas første gerninger som præsident i 2009 var at forbyde waterboarding og andre former for tortur.

Trump er overbevist om, at tortur nytter.

- Kom ikke og fortæl mig, at det ikke virker. Tortur virker, sagde han på et valgmøde i sidste måned.

Men det er ikke kun waterboarding, han vil legalisere. Det gælder også andre former for tortur.

- Jeg vil så absolut autorisere noget, der går længere end waterboarding, sagde han i et interview til tv-stationen ABC 7. februar.

Ved waterboarding bliver en fange spændt fast og får hældt vand ud i ansigtet gennem en klud, så vandet ikke kan spyttes ud. Det giver samme fornemmelse, som var man ved at drukne.

/ritzau/Reuters

LÆS OGSÅ: Det siger din bøf om dig

LÆS OGSÅ: USA-kender: Trump vinder vælgere på modvilje mod frihandel

LÆS OGSÅ: Trump: Hvis I ikke vælger mig bliver der optøjer

LÆS OGSÅ: Retoriker: Mange amerikanere forføres af Trumps enkelhed

LÆS OGSÅ: Kina: Vi vil samarbejde med enhver præsident i USA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress