Af Lars Sejr - 08/12-15 06:13

Trump vil nægte muslimer at rejse ind i USATrump vil nægte muslimer at rejse ind i USA

Udmeldingen får fremtrædende politikere på stribe til at tage afstand fra den excentriske præsidentkandidat.

storybild

Rigmanden Donald Trump forstår at skabe opmærksomhed omkring sin person. (Billede: AP/Polfoto/arkiv)

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump forstår at skabe røre i den politiske debat i USA.

Mandag foreslår den excentriske milliardær, at alle muslimer midlertidigt skal nægtes indrejse til USA efter skyderiet i San Bernardino, Californien, i sidste uge.

- Det er tydeligt for alle, at hadet (fra muslimer, red.) er uden for fatteevne. Hvor dette had kommer fra og hvorfor, må vi finde ud af, lyder det i en skriftlig udtalelse fra Trump.

- Indtil vi kan fastslå og forstå dette problem og den farlige trussel, det udgør, skal vores land ikke være offer for forfærdelige angreb fra mennesker, som tror på jihad, og som ikke har nogen fornuft eller respekt for menneskeliv, siger han ydermere.

LÆS OGSÅ: TV: Donald Trump håner handicappet journalist i tale

Udmeldingen fra Trump, der er faldet en smule tilbage i meningsmålingerne den seneste tid, har fået Det Hvide Hus til at reagere.

Ben Rhodes, en af præsident Barack Obamas udenrigspolitiske toprådgivere, kalder forslaget for forfatningsstridigt og "i strid med amerikanske værdier."

Flere af Trumps konkurrenter til at vinde Republikanernes præsidentnominering tager også afstand fra udmeldingen.

- Det her er bare endnu en af hans ufattelige, splittende udmeldinger, der kendetegner hvert eneste af hans åndedrag, og det er blot endnu en grund til, at han er komplet uegnet til at lede USA, siger præsidentkandidat John Kasich fra Ohio.

Også præsidentkandidaterne Jeb Bush, Chris Christie, Lindsey Graham og Ben Carson vender tommelfingeren ned til forslaget.

LÆS OGSÅ: Muslimsk kvinde hyldes: Giver genialt modsvar til Donald Trump

Demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton omtaler Trumps forslag som "kritisabelt, fordomsfuldt og splittende".

Hvis det var opmærksomhed, han ønskede, så har han fået det. Alligevel har han senere mandag præciseret sit forslag. Det skal nemlig kun gælde muslimer, der ikke bor i USA i forvejen, understreger han.

Trumps udmelding kommer dagen efter, at Obama i en tale til nationen opfordrede amerikanerne til ikke at lade deres frustration over angrebet i San Bernardino, hvor 14 døde, gå ud over muslimer i landet.

LÆS OGSÅ: Gammelt citat: Donald Trump udnytter Paris-skyderi i ufølsomt tweet -fra januar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress