Af - 25/03-15 13:43

Forulykket fly var 18 minutter om styrt- ikke 8Forulykket fly var 18 minutter om styrt- ikke 8

Mysteriet om Germanwings styrt i Frankrig vokser. Piloterne gav ikke lyd fra sig i mindst 10 minutter mere end tidligere antaget.

storybild

Helioptere og redningsfolk leder i disse timer efter flyrester og passagerer. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Nye oplysninger og beviser, som skal forklare hvorfor det tyske fly Germanwings 9525 i går styrtede ned i Frankrig, viser nu, at flyet tilsyneladende tog mindst 18 minutter om at falde ned og ikke de tidligere oplyste 8 minutter, skriver den britiske avis The Independent.

Ifølge den franske miljø- og energiminister Segolene Royal stoppede al radiokontakt fra Airbussen A320 nemlig allerede klokken 10.30 i går, da flyet var over Middelhavet og flyet ramte først en bjergside i De franske Alper klokken 10.48.

Royal, siger desuden at de afgørende begivenheder i cockpittet ske mellem klokken 10.30 og klokken 10.31, og at netop dette minut 'er afgørende' og kan 'indeholde nøglen til mysteriet om flyets styrt'.

Myndighederne håber at kunne forklare styrtet, som har kostet 150 mennesker livet, når de er i besiddelse af flyet to sorte bokse. Den ene boks er fundet og er i morges ankommet til Paris, hvor den er i færd med at blive undersøgt. Den anden boks er endnu ikke fundet.

LÆS OGSÅ: Efter flykatastrofe: 500 leder efter ofre på bjergside

LÆS OGSÅ: Tysk magasin: Piloter kan have mistet bevidstheden

LÆS OGSÅ: Dansker var ombord på nedstyrtet fly

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress