28/12-15 11:26

To bomber i Homs koster mindst 32 syrere livetTo bomber i Homs koster mindst 32 syrere livet

Det er det andet angreb i byen i denne måned trods en våbenhvileaftale mellem den syriske hær og oprørerne.

Mindst 32 mennesker har mistet livet, og 90 er såret ved to bombeeksplosioner i den syriske by Homs.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der baserer sine oplysninger på et netværk af meddelere.

Først eksploderede en bilbombe, og kort efter detonerede en selvmordsbomber sin sprængladning i området Zahra i centrum af byen.

Det er det andet større angreb mod Homs, siden der tidligere på måneden blev indgået en våbenhvile mellem de stridende parter.

Med aftalen var der udsigt til, at præsident Bashar al-Assads hær ville indtage de sidste områder af byen, der stadig kontrolleres af oprørerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress