Af - 03/11-16 18:15

TV-kok til ølsnobber: Specialøl gør jer til zombierTV-kok til ølsnobber: Specialøl gør jer til zombier

Kender du en, der burde læse denne opsang?

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Danny Moloshok)

Stjernekokken Anthony Bourdain langer ud efter ølsnobberne, der kun vil drikke specialøl på barer.

Det siger han i et interview med Thrillist.

Betegner du en tur på bar som en 'smagsoplevelse,' kan du sige, hvor bitter din øl skal være med et enkelt tal og har du faktisk en holdning til spontangærede øl, så har du ikke forstået ret meget af en tur på bar, lyder kritikken.

LÆS OGSÅ: Øget salg af dyrere specialøl gavner bundlinje i Harboes

Den amerikanske tv-kok Anthony Bourdain gør i et nyt interview op med ølsnobber, der ikke lader andet end specialbryggede dråber passere deres læber. I sin nye bog 'Appetites' har han endda dedikeret en hel del af bogen til ølsnobber, der gerne tager til den anden side af byen for at undgå konsumøl.

Bourdain er blandt andet kendt for sine rejseprogrammer, hvor mad er i fokus. De bliver blandt andet sendt på DR med jævne mellemrum.

Og her strømmer det ind med klager fra ølsnobberne, der kommer helt op at ringe over, at han ikke har fundet frem til den bedste IPA i byen, når han for eksempel besøger Versailles i Frankrig.

- Den vredeste kritik, jeg får fra folk i forbindelse med programmerne, er grundet i, at jeg nogle gange vælger den bekvemme kolde, der lige er i nærheden på et givent sted, og når jeg ikke drikker den bedste øl, man kan få i området, siger tv-kokken til Thrillist, og forsætter:

- Forstå mig ret, jeg har ikke gjort den indsats at vandre 10 boligblokke ned af gaden til det mikrobryggeri, hvor delaver noget 'f*cking Mumford and Sons (hipster-band red.) IPA.' Det pisser folk helt vildt meget af.

LÆS OGSÅ: Tivoli hopper på ølvognen med Royal Unibrew

Trenden med specialbryg og øltyper som IPA, Stout, APA, Saison og måske endda en røget bryg er slået igennem i Storbritannien, USA og Danmark.

Det, der fik tulipanglasset til at flyde over for den 60-årige Anthony Bourdain, var da han forvildede sig ind på en specialølsbar i San Fransisco i USA i håb om at få slukket tørsten.

LÆS OGSÅ: Derfor bliver det modsatte køn pænere, når du drikker

Først blev han glad, da han så, at de havde en del ølmærker, som han ikke kendte, men glæden vendte hurtigt, da han så gæsterne på baren.

- Hele stedet var fyldt med folk, der sad med fem små glas foran sig fyldt med forskellige øl, imens de tog notater, siger den 60-årige tv-kok og forsætter:

- Det her er ikke en bar, det er sgu Invasion of the Body Snatchers (En klassisk science-fiction-film, hvor folk bliver erstattet af alien-zombier red.). Det er forkert. Det er ikke sådan, at en bar skal være.

LÆS OGSÅ: Droppede alkohol i 500 dage: Sådan ser han ud i dag

Bourdain uddyber til sidst, at hele pointen med en bar er, at man skal få en lille fjer på og ikke sidde og analysere øllet.

LÆS OGSÅ: Genial forskning: En enkelt kold fra kassen om dagen er slet ikke så dumt

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress