27/12-15 14:00

Kinesisk minedirektør begår selvmord efter dødsulykkeKinesisk minedirektør begår selvmord efter dødsulykke

En direktør i Kina drukner sig selv, mens 17 minearbejdere fortsat er fanget i mørket efter dødeligt kollaps.

storybild

Her bliver en af minearbejderne reddet ud efter kollapset (Billede: Polfoto)

Mens mindst 700 redningsarbejde

LÆS OGSÅ: Ti kinesiske byer advarer borgerne om tæt smog

re ihærdigt forsøger at befri 17 kinesiske arbejdere, der på andet døgn er fanget i mørket efter at en mine kollapsede, har ejeren af minen begået selvmord.

Det oplyser det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

Ma Congbo, som er bestyrelsesformand for firmaet Yurong, der ejer minen, hoppede søndag morgen i en brønd og druknede.

Fredag kollapsede minen i den østlige Shandong-provins. Fire nåede at flygte, mens en person er død. Syv er blevet reddet ud, mens 17 fortsat er fanget i minens mørke.

Mens redningsarbejderne forsøger at få de indespærrede fri, har redderne boret et hul ned til minen, så de kan sende vand og mad ned.

Det er fortsat uklart, hvad der fik minen til at kollapse.

LÆS OGSÅ: 27 savnes efter jordskred i kinesisk storby

Kina har en tragisk forhistorie med mange alvorlige arbejdsulykker, og de kinesiske myndigheder giver typisk hårde straffe til den ansvarlige ledelse efter ulykkerne, skriver BBC.

For en uge siden udløste en blanding af mudder og industrielt affald et kæmpe jordskred i industribyen Shenzen. Mindst 90 personer er stadig savnet.

I september fandt to voldsomme eksplosioner sted i Tianjin i nordlige Kina. Eksplosionerne skete i et varehus, hvor der blev opbevaret brandfarlige kemikalier. 173 mennesker døde, og store dele af byen blev ødelagt.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress