Af Ritzau - 04/10-16 16:30; Opdateret: 04/10-16 16:56

Tysk komiker slipper for ny retssag om Erdogan-digtTysk komiker slipper for ny retssag om Erdogan-digt

Den tyske statsanklager dropper efterforskningen af den tyske komiker Jan Böhmermann.

storybild

Den tyske komiker Jan Böhmermann bliver ikke tiltalt for fornærmelse af et udenlandsk statsoverhoved. (Billede: Scanpix/Britta Pedersen, Sebastian Casta)

Den tyske komiker Jan Böhmermann slipper for at blive hevet i retten for fornærmelse af et statsoverhoved, efter at han har oplæst et smædedigt om den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Det er konklusionen, efter at den tyske statsanklager tirsdag har meddelt, at efterforskningen af komikeren indstilles.

Jan Böhmermann læste digtet op i et satirisk tv-show i marts, hvor han beskrev, at den tyrkiske præsident Erdogan deltager i dyresex og ser børneporno, mens han begår overgreb mod kurdere og kristne.

Digtet fik den tyrkiske præsident til at forlange Jan Böhmermann retsforfulgt. Et krav som den tyske kansler, Angela Merkel, bøjede sig for.

Det skete, da hun i midt april besluttede, at statsadvokaten i Mainz skulle undersøge muligheden for at rejse tiltale mod Jan Böhmermann efter en kontroversiel paragraf i tysk straffelov om fornærmelser af udenlandske statsoverhoveder.

Men nu er statsadvokaten altså nået til den konklusion, at der ikke bør rejses tiltale.

i udtalelsen fra statsadvokaten, der uddyber begrundelsen for at droppe sagen, lægges der vægt på, at digtet blev fremført i et satirisk tv-show, der er velkendt i den brede befolkning.

- En gennemsnitlig tv-seer bør derfor gå ud fra, at udtalelser i tv-udsendelsen ofte indeholder overdrivelser og mangler seriøsitet, lyder det.

Ifølge statsanklageren har Böhmermann også selv udtalt, at tv-showet er et "nonsens program" .

- Der er ingen beviser for, at den mistænkte lavede et seriøst angreb på det personlige eller sociale omdømme af den tyrkiske præsident, konkluderer anklageren.

Tilbage i maj var digtet også i rettens søgelys, da en domstol i Hamburg afgjorde, at Jan Böhmermann ikke må gentage store dele af digtet.

Gør han det, venter der en bøde på 250.000 euro eller seks måneder i fængsel.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress