Af Marc Nicholas Thygesen - 09/09-15 11:29; Opdateret: 09/09-15 12:16

Juncker kræver tvungen fordeling af 160.000 flygtningeJuncker kræver tvungen fordeling af 160.000 flygtninge

Så længe der er krig i Syrien, stopper denne flygtningekrise ikke, siger EU-Kommissionens formand i sin tale.

storybild

(Billede: Polfoto/Philippos Christou)

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, vil i næste uge have EU-landene til at enes om en obligatorisk fordeling af i alt 160.000 flygtninge imellem sig.

LÆS OGSÅ: Juncker laver plan for fordeling af 120.000 flygtninge

Det siger han i sin første State of the Union-tale i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

Han foreslår også et permanent system til fordeling af flygtninge imellem EU-landene under fremtidige kriser.

LÆS OGSÅ: Juncker: Alt tyder på græsk låneaftale i august

Desuden vil han have en liste over sikre lande, som de migranter, der ikke får lov at blive i EU, kan sendes retur til.

De i alt 160.000 flygtninge, der skal fordeles imellem EU-landene, opholder sig lige nu i Italien, Grækenland og Ungarn.

- Det må gøres i en tvungen ordning. Og 160.000 er antallet. Jeg håber, at alle denne gang vil være med om bord. Ingen retorik. Handling er, hvad vi har brug for, siger Juncker.

LÆS OGSÅ: Natligt møde om græsk krise er sat på pause i få timer

Desuden foreslår EU-Kommissionens formand at oprette en ny fond på i alt 1,8 milliarder euro (13,5 milliarder kroner), der skal bruges til at bekæmpe årsagerne til migrationskrisen.

- Lad os slå fast og være ærlige over for vores bekymrede befolkninger. Så længe der er krig i Syrien, stopper denne flygtningekrise ikke, siger han.

Han indrømmer samtidig i sin tale, at Den Europæiske Union ikke er i nogen særlig god stand lige nu.

- Der mangler Europa i Den Europæiske Union, og der mangler union i Den Europæiske Union, siger Juncker.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress