Af David Andersen - 13/01-16 18:38

Narkobaron vil hive Sean Penn i retten for påstandNarkobaron vil hive Sean Penn i retten for påstand

Guzman, som blev fanget 8. januar, ville aldrig prale med at være verdens største narkohandler, siger advokat.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Skuespilleren Sean Penn skal tvinges i retten for at vidne om en artikel han skrev for nylig efter sit møde med den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman.

Guzman ville aldrig, som Penn skriver, have pralet med, at han er "verdens største narkohandler". Det siger en af narkobaronens advokater, Pablo Badillo.

Den mexicanske narkohandler blev 8. januar fanget igen, efter at han sidste sommer på spektakulær vis flygtede fra sin fængselscelle i Mexico via en gravet tunnel.

LÆS OGSÅ: Mexico: Udlevering af narkobaron til USA kan tage 1-6 år

I en artikel lørdag i magasinet Rolling Stone skriver skuespilleren, at Guzman var verdens største leverandør af heroin, metamfetamin, kokain og cannabis.

Badillo siger i et interview med nyhedsbureauet Reuters, at han er helt sikker på, at Joaquin "El Chapo" Guzman ikke under samtalen har sagt dette.

El Chapo under anholdelsen.(Bild: Polfoto/AP)

Den amerikanske skuespiller, som ikke taler spansk, måtte tale med Guzman via tolk. Han havde hverken blok eller papir med til sit møde med mexicaneren.

Mødet, der ifølge mexicanske myndigheder bidrog til at få Guzman fanget, var blot et formøde, hvor de to skulle aftale nærmere - ifølge Penn.

LÆS OGSÅ: TV: Her blev Mexicos mest eftersøgte narkobaron fanget

Siden sendte skuespilleren nogle spørgsmål skriftligt, og dem fik han besvaret i et videoklip.

USA ønsker Guzman udleveret, men det kan ifølge anklagemyndigheden i nabolandet tage noget tid at behandle den formelle udleveringssag.

LÆS OGSÅ: Sean Penn mødtes med narkobaron før tilfangetagelse

LÆS OGSÅ: Mexico vil udlevere narkobaron og udbryderkonge til USA

LÆS OGSÅ: Berygtet mexicansk narkobaron på flugt ville lave film om sig selv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress