Af Lars Dinesen - 20/08-15 06:41

Thailand: Ti var involveret i nøje planlagt Bangkok-bombeThailand: Ti var involveret i nøje planlagt Bangkok-bombe

Ifølge Thailands politi tyder meget på, at bombeangrebet i Bangkok mandag var planlagt lang tid i forvejen.

Bildstrecke im Grossformat »
En bombe rystede mandag Bangkok i Thailand. Mindst 19 døde og mere end 120 blev såret. Bomben eksploderede ved det hellige tempel, Erawan Templet, i storbyen, og siden angrebet har redningspersonale og politiets efterforskere arbejdet på stedet. Legemsdele blev slynget gennem luften ved den voldsomme eksplosion og lå spredt uden for Erawan Templet i gaden Chidlom i det centrale Bangkok, har politi og øjenvidner oplyst til flere medier. Politiets hovedmistænkte i sagen er en ung mand, som blev set gå ind i templet med en rygsæk, lægge den på jorden og forlade stedet. Thailands premierminister og juntachef, Prayuth Chan-ocha, har kaldt mandagens bombe "det værste angreb nogensinde." En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Den danske ambassade i Bangkok oplyser efter kontakt til hospitaler, at der ikke er danskere blandt de sårede og omkomne efter eksplosionen i Bangkok. Thailands politichef bekræfter, at mindst ti thailændere, en kineser og en filippiner er blandt de døde, men der er endnu ikke oplysninger om de øvrige ofres nationalitet. Eksplosionen, der skete klokken 18.55 lokal tid (13.55 dansk tid), skabte et krater i jorden. En polititalsmand siger til nyhedsbureauet AFP, at bombeangrebet ser ud til at være politisk motiveret og har til formål at skabe kaos i landet, der for tiden er ledet af militæret. Bombeeksplosioner er meget usædvanlige i Bangkok, og umiddelbart er der ikke nogen, der har taget skylden for angrebet. Ifølge journalisten blev de sidste ligdele først fjernet fra området tidligere på onsdagen.

Mindst ti personer var involveret i at udføre et nøje planlagt bombeangreb i Bangkok mandag, siger Thailands politichef ifølge Reuters.

Ifølge politichefen tog angrebet, der kostede 20 mennesker livet, mindst en måned at planlægge, lyder det videre.

Thailands politi har udstedt en arrestordre på en "udenlandsk" mand efter bombesprængningen i Bangkok. Samtidig vil myndighederne torsdag bede Interpol om hjælp til at finde den mistænkte, skriver AFP.

LÆS OGSÅ: Udenlandsk bombemand eftersøges i Bangkok

Myndighederne har udsendt et fantombillede af den formodede gerningsmand, men hans identitet er ikke kendt.

Bomben detonerede i en hinduistisk helligdom i den thailandske hovedstad. Mindst 13 af de dræbte var udlændinge - fra Kina, Hongkong, Storbritannien, Indonesien, Singapore og Malaysia.

LÆS OGSÅ: Politichef: Bombemand i Bangkok var del af et netværk

LÆS OGSÅ: Bomberamt Bangkok-helligdom åbner igen

68 mennesker er fortsat indlagt efter at være blevet såret - 12 er i kritisk tilstand.

På videooptagelser kan man se en mand i gul t-shirt stille en rygsæk fra sig i det hinduistiske Erawan-tempel.

Ingen har taget skylden for mandagens bombeangreb.

LÆS OGSÅ: Person kastede sprængstoffer i Bangkok efter terror

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress