Af Ritzau - 15/11-16 21:57

Ukraine: Vores præsident og Trump enes om at mødesUkraine: Vores præsident og Trump enes om at mødes

Præsident Petro Porosjenko understreger over for USA's kommende præsident behovet for støtte over for Rusland.

storybild

Ukraines præsident, Petro Porosjenko (tv) mødtes mandag med Sveriges statsminister, Stefan Löfven i Stockholm. Tirsdag talte han i telefon med USA's kommende præsident, Donald Trump. (Billede: Reuters/Tt News Agency)

USA's kommende præsident, Donald Trump, og Ukraines præsident, Petro Porosjenko, er tirsdag under en telefonsamtale blevet enige om at mødes.

Det oplyser Porosjenkos kontor.

Porosjenko understregede over for Trump, at der er behov for resolut amerikansk støtte til at modgå, hvad han kaldte russiske aggression.

Det fremgår ikke, hvornår et møde mellem Porosjenko og Trump kan finde sted.

De ukrainske myndigheder er i gang med at forberede en rejse for Porosjenko til USA i begyndelsen af næste år.

Ukraines regering har været bekymret over, at Trump har talt om at forbedre USA's forhold til Rusland.

Præsident Vladimir Putin og Trump talte mandag i telefon sammen, og ifølge den russiske regering gav Trump udtryk for, at han gerne så en normalisering af forholdet mellem de to lande.

Rusland har på grund af sin støtte til prorussiske oprørere i det østlige Ukraine og annekteringen af den ukrainske halvø Krim været ramt af økonomiske sanktioner fra USA og EU.

Trump-lejren har foreløbig ikke kommenteret samtalen med Porosjenko.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress