Af Lars Sejr - 01/10-15 22:17

Skoleskyderi i USA: Gerningsmanden meldes dødSkoleskyderi i USA: Gerningsmanden meldes død

Adskillige er dræbt under skyderi på college i USA

Bildstrecke im Grossformat »

Adskillige er torsdag aften dræbt under et skyderi på et college i Roseburg i staten Oregon i det nordvestlige USA.

Den person, som har skudt, er også selv blevet dræbt, oplyser justitsministeren i Oregon ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Justitsministeren siger samtidig, at dødstallet er på 13.

Der har tidligere været forskellige meldinger om, hvor mange der er dræbt.

Det er ikke oplyst, om gerningsmanden havde en relation til skolen - om han eller hun eventuelt var en tidligere elev. Ifølge CNN er der tale om en mand sidst i tyverne.

Skyderiet inde på college foregik i nogle klasseværelser, oplyser en talsmand for det lokale politi til CNN.

To af de sårede døde undervejs til hospitalet, bekræfter han.

LÆS OGSÅ: Skoleskyderi i USA: Talrige dræbte og sårede

Området afspærret
Mindst 20 blev tidligere meldt såret under skyderiet på collegekomplekset Umpqua 200 kilometer syd for storbyen Portland.

Hele området omkring skoleområdet blev afspærret, og folk i byen blev opfordret til at holde sig på god afstand.

Roseburg er en by med godt 20.000 indbyggere, og mange af byens indbyggere vil have børn på skolen eller vil have venner og bekendte, der har det.

Skyderiet på skolen i Roseburg er det seneste i en meget lang række skoleskyderier.

Efter massakren på skolen Sandy Hook i staten Connecticut kort før jul i 2012 forsøgte præsident Barack Obama at få Kongressen til at skærpe våbenlovgivningen.

De fleste af de 26 ofre på Sandy Hook var små børn. De blev skudt af den 20-årige Adam Lanza, som selv tidligere havde gået på skolen. Han brugte et våben, som også anvendes af den amerikanske hær i kampsituationer.

Men trods Obamas appel afviste Kongressen at indføre stærkere kontrol med, hvem der køber våben.

Følg sagen live på mx.dk herunder:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress