Af - 02/09-16 06:53

YouTubere overnattede i IKEA: Sådan ville det gå i DanmarkYouTubere overnattede i IKEA: Sådan ville det gå i Danmark

Bedste venner gemte sig i et skab for at tilbringe natten i det populære varehus. Samme stunt ville næppe lykkes i Danmark, lyder det fra Ikea.

Se fyrene, der sammen kalder sig Bakuna Fatata, overnatte i Ikea her. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

To unge fyre fra Belgien har udlevet en drøm: De har overnattet i Ikea. Florian og Bram fra byen Ghent har kickstartet deres YouTube-karriere med en video om oplevelsen.

Først tager de i Ikea, spiser aftensmad der og leder efter gode gemmesteder. Da klokken nærmer sig lukketid, gemmer de sig i hver deres skab. Men først efter tre timer tør de komme ud af skabene, der i mellemtiden har vist sig at være meget varme og ubehagelige som skjul.

Det bliver til lidt forsigtig hoppen i nogle af sengene og dæmpet snak, inden de 5.45 om morgenen kryber tilbage til gemmestederne, da musikken går i gang og de nogle timer senere kan forlade Ikea. Møbelgiganten har siden kontaktet dem.

“De synes det er sjovt den ene gang, men håber på, at ingen gør det samme. Og de kommer til at arbejde med deres sikkerhed,” skriver fyrene til metroxpress.

Det belgiske YouTube-stunt ville ikke lykkes i Danmark, mener kommunikationsansvarlig i Ikea Danmark Tina Lindharth.

- De fleste at vores varehuse har efterhånden 24-timers drift, så det vil ikke være det nemmeste sted at overnatte. Når kunderne forlader varehuset, møder der medarbejdere ind, som står for at fylde lagrene op og gøre rent. Samtidig er der vagter, der går sikkerhedsrunder, siger Tina Lindharth.

Der har for nogle år siden været overnatning i Ikea, fortæller hun.

- Dengang inviterede Ikea faktisk indenfor til et event i varehusene i Taastrup og Gentofte, hvor en gruppe kunder kunne overnatte. Vi går dog ikke og overvejer at gentage det, siger hun.

LÆS OGSÅ: 20 beviser på at det bare er sjovere at handle i IKEA

LÆS OGSÅ: Halvnøgen kvinde skaber kaos i IKEA

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress