Af - 21/08-15 10:31

Medie: HIV-smittede IS-krigere tvinges i dødenMedie: HIV-smittede IS-krigere tvinges i døden

To marokkanske kvinder har angiveligt smittet mindst 16 IS-krigere med HIV, og det sender dem i døden.

storybild

Islamisk Stat-krigere (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Hvis en kriger fra Islamisk Stat får HIV, ender han som selvmordsbomber.

Sådan lyder det fra flere kilder, der over for det syriske nyhedsbureau ARA News anslår, at mindst 16 krigere har fået stillet diagnosen HIV, som de skulle have pådraget sig ved at dyrke sex med to marokkanske kvinder, der blev holdt som sexslaver.

- Ledelsen i Islamisk Stat planlægger at give selvmordsmissioner til de krigere, der bliver testet positive, siger en borgerrettighedsforkæmper i den syriske by al-Mayadeen til nyhedsbureauet ifølge The Mirror.

- De fleste af de smittede er udenlandske militante, der har haft sex med de to marokkanske kvinder.

LÆS OGSÅ: Islamisk Stat smadrer syrisk kloster med bulldozere

En syrisk læge bekræfter sagen over for bureauet.

- Vi blev beordret af gruppens lokale leder til at sende de smittede til et karantæneområde nær byens centrum, siger han.

Historien er ikke bekræftet over for andre end det syriske nyhedsbureau, men det er ikke første gang, at man hører om HIV-smitte blandt IS-soldater. Tidligere har der været forlydender om, at en indonesisk kriger byen Shaddadi skulle have smittet en sexslave med HIV. Den samme kvinde skulle senere være blevet solgt til andre IS-medlemmer.

En smittet Islamisk Stat-kriger skulle også have doneret blod til et IS-hospital i Shaddadi i maj måned.

LÆS OGSÅ: IS halshugger 82-årig arkæolog i oldtidsby

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress