Af Ritzau - 27/04-16 03:32; Opdateret: 27/04-16 07:39

Færøske homoseksuelle kan snart vies - bare ikke i kirkenFærøske homoseksuelle kan snart vies - bare ikke i kirken

Lagtinget har adopteret dansk ægteskabslovgivning med den undtagelse, at homoseksuelle ikke kan vies i kirken.

storybild

Homoseksuelles rettigheder er til stor debat på Færøerne. I fjor stillede den 23-årige Jóan Høgnesen, billedet, sig offentligt frem som transseksuel i en kampagne, som har været med til at åbne det traditionelle og kristne færøske samfund. (Billede: AP Images)

En lang politisk nat er slut på Færøerne, hvor Lagtinget natten til onsdag med stemmerne 19 mod 14 har stemt ja til førstebehandlingen af et forslag om, at homoseksuelle kan blive borgerligt viet.

Det oplyser Georg L. Petersen, chefredaktør på den færøske avis, Dimmalæting, til Ritzau.

Forslaget er stemt igennem med den afgørende undtagelse, at homoseksuelle par ikke kan modtage en velsignelse i kirken.

Kirken er blevet udeladt fra forslaget, fordi det ellers ikke var muligt at få de religiøse partier til at stemme for.
Det siger Georg L. Petersen.

LÆS OGSÅ: Studie: Ingen forskel på børn af homo eller heteroforældre

Lagtinget oplyser, at den sidste behandling af forslaget sker fredag, hvor det med al sandsynlighed vil blive formelt vedtaget.

Hvorvidt man skal lade to af samme køn blive borgerligt gift, har Lagtinget debatteret længe.

LÆS OGSÅ: Popstjerne: Jeg ville ønske, der var flere homoseksuelle musikere

Tirsdag fremlagde socialdemokraten Hedin Mortensen et forslag om at sende spørgsmålet til folkeafstemning. Forslaget blev dog først trukket tilbage, siden blev det fremsat igen af oppositionen, hvorefter det blev endeligt stemt ned.

Det var efter den afstemning, at der blev fremsat et forslag om at revidere ægteskabsloven, så homoseksuelle kan blive gift, hvis de ikke gør det i kirken.

LÆS OGSÅ: Norge på vej mod homovielser i kirken

- Det er et spørgsmål, der deler rigtig mange på Færøerne, for her er de religiøse kræfter meget stærke både politisk og i kirken, siger Georg L. Petersen, der også oplyser, at det formelt er den danske ægteskabslovgivning, der er blevet adopteret.

Færøernes lovgivning består af en blanding af danske og færøske love.

LÆS OGSÅ: Galleri: Verdens største lebbefest er netop forbi - og det var vildt

I Danmark kan man få velsignet et ægteskab i kirken. Det er også muligt på Færøerne, men det vil altså ikke gælde for homoseksuelle par.

Debatten har splittet den færøske befolkning, forklarer Georg L. Petersen.

- De homoseksuelle har været meget aktive for at få de samme rettigheder som heteroseksuelle. De religiøse, som er meget stærke her på Færøerne, mener, at det er imod biblens tale, så det har skabt en stor konflikt, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress