Af Ritzau - 22/10-16 20:18

Trump vil sagsøge kvinder bag sexanklagerTrump vil sagsøge kvinder bag sexanklager

Trump varsler sagsanlæg mod de kvinder, der beskylder ham for uønskede, seksuelle tilnærmelser.

storybild

Donald Trump gentog i talen i Gettysburg sine beskyldninger om, at valget er manipuleret, og medierne er imod ham. (Billede: Scanpix/Mark Makela)

Donald Trump vil sagsøge de kvinder, der i løbet af de seneste uger har stået frem med anklager om, at han skal have krænket dem seksuelt.

- Alle disse løgnere vil blive sagsøgt, når valget er overstået, siger den republikanske præsidentkandidat ifølge flere medier i en tale lørdag.

Omkring ti kvinder har de seneste uger stået frem og fortalt om, hvordan Trump har gjort uønskede, seksuelle tilnærmelser mod dem.

Deres udtalelser kommer efter offentliggørelsen af en gammel optagelse, hvor Trump praler af, at han kan gøre, hvad han vil med kvinder.

- Disse begivenheder fandt aldrig sted, siger Trump lørdag om anklagerne mod ham.

Den republikanske præsidentkandidat gentager ligeledes sine anklager om, at valgkampen er manipuleret. Han beskylder også endnu en gang medierne for at være skyld i, at han er dalet i meningsmålingerne.

Trump holdt lørdag en 45 minutter lang tale i Gettysburg i Pennsylvania.

Hans valgkampstab havde på forhånd sagt, at Trump ville bruge talen til at fremlægge sin plan for de første 100 dage, hvis han bliver valgt som præsident.

Gettysburg er stedet, hvor et af de vigtigste slag fandt sted under den amerikanske borgerkrig.

/ritzau/AFP

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress