Af Lars Dinesen - 01/11-15 18:42; Opdateret: 01/11-15 19:09

Kurdere protester mod valgresultater i TyrkietKurdere protester mod valgresultater i Tyrkiet

Valgaftnen i Diyarbakir i Tyrkiet er præget af gadeuro mellem politiet og vrede kurdere.

storybild

Billeder fra Diyarbakir (Billede: Polfoto/AP/Lefteris Pitarakis)

Tyrkiske sikkerhedsstyrker bruger søndag aften tåregas mod militante kurdere i byen Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet, hvor kurderne protesterer mod valgresultaterne, der indløber fra hovedstaden i Tyrkiet, Ankara.

Det tyder på, at det islamiske parti AKP, som præsident Recep Tayyip Erdogan har været med til at stifte, får absolut flertal.

Resultatet siger også, at det prokurdiske oppositionsparti HDP mister støtte og er tæt på spærregrænsen på ti procent.

Tyrkisk tv rapporterer dog, at partiet bliver repræsenteret i parlamentet.

LÆS OGSÅ: Erdogan ser ud til at få sit flertal

Snesevis af demonstranter smider med sten og blokerer veje nær byens centrum, rapporterer en journalist fra Reuters.

Det franske nyhedsbureau AFP har en fotograf i byen, og han siger, at politiet også bruger vandkanoner.

Videre fortæller han, at han har hørt skud, men det er ikke klart, hvor de kommer fra, eller hvem der har affyret dem.

LÆS OGSÅ: Valg i dag: Erdogan ønsker absolut magt i uroramt Tyrkiet

Der er frygt for, at den væbnede konflikt mellem Tyrkiet og de kurdiske oprørere i PKK vil eskalere yderligere.

Våbenhvilen fra 2013 er i de seneste par måneder blevet skudt i smadder adskillige gange.

LÆS OGSÅ: Menneskesmugler gemte 129 migranter i kølelastbil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress