Af Lars Sejr - 19/09-15 15:24

Finland skærper grænsekontrol efter flygtningekaosFinland skærper grænsekontrol efter flygtningekaos

Finnerne har registreret tre gange flere flygtninge i år end hele sidste år, og nu griber regeringen ind.

storybild

Flygtninge og migranter på vej gennem Ungarn. (Billede: AP/Polfoto/arkivfoto)

Finland skærper fra tirsdag grænsekontrollen mod Sverige, oplyser indenrigsministeriet i Helsinki.

En overvågning af grænsen i Torneå, der ligger i bunden af Den Botniske Bugt, er allerede sat i værk ifølge myndighederne i byen.

Politiet vil kræve identifikationspapirer fremvist ved grænsen - i stikprøvekontrol - oplyser indenrigsministeriet.

- Fremover vil personer, der krydser grænsen i Torneå, blive kontrolleret af politiet, skriver indenrigsministeriet.

LÆS OGSÅ: Lille pige er druknet og 13 savnes efter Lesbos-forlis

Ifølge de finske myndigheder kan flygtninge og migranter ikke længere rejse fra Torneå til andre steder i landet uden først at lade sig registrere som asylansøgere.

- Situationen i nord er ude af kontrol. Folk er rejst videre derfra for at søge mod politistationer over hele Finland, siger Paivi Nerg fra indenrigsministeriet til avisen Helsingin Sanomat.

LÆS OGSÅ: Morten Ø: Civile danskere reddede dansk omdømme

En demonstration mod indvandring havde lørdag samlet 600 deltagere i Torneå på den finske side af grænsen og 20 på den svenske.

Alt forløb roligt ifølge politiet i Norrbotten, skriver nyhedsbureauet TT.

Demonstranterne krævede grænsen lukket, skriver den finske tv-station YLE.

Flere end 11.000 flygtninge og migranter har søgt asyl i Finland i år, oplyser regeringen. De fleste kommer fra Irak.

Sidste år kom 3600 flygtninge og migranter til landet.

LÆS OGSÅ: Thulesen: Merkel og Mette F. bærer ansvar for asylkrise

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress