28/04-15 06:18

Baltimore i brand: 5000 betjente er hidkaldtBaltimore i brand: 5000 betjente er hidkaldt

Der er erklæret undtagelsestilstand, og nationalgarden er blevet aktiveret på grund af gadeuro i Baltimore.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den amerikanske delstat Maryland har anmodet om at få tusindvis af politibetjente og styrker fra nationalgarden til byen Baltimore, der er hærget af voldsomme uroligheder, som mandag aften lokal tid ikke ser ud til at stoppe.

Uroen er opstået på dagen, hvor en 25-årig sort mand blev begravet, efter at han tidligere i april mistede livet som følge af en alvorlig skade på rygsøjlen, som han pådrog sig i forbindelse med en anholdelse.

Demonstranter mener, det er endnu et bevis på, at sorte borgere behandles skidt af ordensmagten i USA.

Politiinspektør William Pallozzi fra delstatspolitiet i Maryland har på et pressemøde sagt, at han har beordret 500 politibetjente til Baltimore for at yde støtte til lokale betjente, mens han har bedt om at få 5000 ekstra betjente til byen fra de omkringliggende delstater.

LÆS OGSÅ: Nye sammenstød efter sort mands begravelse i Baltimore

Nationalgarden har meddelt, at den er klar med 5000 folk, som vil blive indsat med "massiv styrke" for at beskytte Baltimores indbyggere og ejendomme.

Marylands guvernør, Larry Hogan, erklærede tidligere mandag undtagelsestilstand i delstaten på grund af den voldsomme udvikling i Baltimore, og byens borgmester har indført et natligt udgangsforbud, som træder i kraft tirsdag og varer en uge.

Der er mandag aften ild i flere bygninger i Baltimores gader, mens demonstranter blandt andet kaster murbrokker mod politiet, der svarer igen med peberspray.

Loretta Lynch, den nyindsatte amerikanske justitsminister, fordømmer volden og siger, at ministeriet står klar til at yde assistance.

- Jeg vil stille alle justitsministeriets ressourcer til rådighed for at beskytte dem, der er truet, og dem, der efterforsker ulovligheder, for at sikre en afslutning på volden, siger Lynch ifølge Reuters.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress