Af - 15/11-15 13:02; Opdateret: 15/11-15 15:31

TV: Uhyggelig video deles - viser angiveligt skud under koncertTV: Uhyggelig video deles - viser angiveligt skud under koncert

En video delt på Instagram viser angiveligt terrorangrebet på spillested i Paris.

ADVARSEL! Denne video kan virke voldsom for nogle. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

En Instagram-bruger video viser angiveligt det skræmmende øjeblik, hvor en koncert med Eagles of Death Metal på spillestedet Le Bataclan i Paris afbrydes af voldsomme skudsalver.

I videoen delt af seb_snow, som også har delt et billede af indgangen til koncertstedet, ses musikere på scenen reagere på lyden af skud, som høres tydeligt.

Det har endnu ikke været muligt at verificere videoen. Metroxpress forsøger at komme i kontakt med seb_snow.

Et billede slået op af @seb_snow den


Fredag aften trænger adskillige mænd ind i salen og skyder løs på koncertgæsterne. Omkring 89 mennesker bliver dræbt og mange bliver såret. Mændene råber blandt andet "Gud er stor" på arabisk.

Sikkerhedsstyrker stormer senere Le Bataclan. Tre af angriberne bliver dræbt. Den ene bliver skudt af politiet, mens de to andre dræber sig selv ved hjælp af deres bombebælte.

I går kom de første øjenvidneberetninger fra forløbet på spillestedet.

- De stoppede ikke med at skyde. Der var blod overalt, lig overalt. Vi hørte skrig. Alle forsøgte at flygte, siger radioværten Pierre Janaszak, der sad på en balkon, da han pludselig hørte skud.

- Først troede vi, at det var en del af showet, men hurtigt forstod vi, hvad der skete, siger han til det franske nyhedsbureau AFP.

Sammen med nogle venner gemte han sig på et toilet.

- Vi kunne tydeligt høre pistolmændene tale til gidslerne. Jeg hørte dem sige, at "det er Hollandes (den franske præsident, red.) skyld. Han skulle ikke have grebet ind i Syrien". De talte også om Irak, fortæller radioværten.

En anden journalist beskriver "10 forfærdelige minutter", da de sortklædte pistolmænd åbnede ild uden at fortrække en mine.

- Det var et blodbad, siger Julien Pearce, der arbejder på radiokanalen Europe 1, til CNN.

– De rørte sig ikke. De stod bare der i den bageste del af koncertsalen og skød på os, som om vi var fugle. Vi hørte så mange skud, og terroristerne var meget rolige, meget målrettede, siger journalisten.

Han fortæller, hvordan koncertgængerne begyndte at flygte.

- Folk trådte på ligene på gulvet og forsøgte at finde udgangene. Jeg fandt en udgang, da terroristerne ladede deres geværer, siger Pearce.

Inden da nåede han at se en af gerningsmændene i øjnene. Vidnet skønner, at han var mellem 20 og 25 år.


Følg vores dækning af sagen i liveopdateringen herunder.

LÆS OGSÅ: Dramatisk video: Mand ramt af skud ved restaurant

LÆS OGSÅ: TV: Skudangreb i Paris fanget på video

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress