Af - 08/08-16 17:45

Christians mor blev svinet for bikini: - Det kan du ikke have på!Christians mor blev svinet for bikini: - Det kan du ikke have på!

- Hun fortalte mig, at mændene nok ville have det bedre med, at jeg havde en dækkende badedragt på ved poolen, lyder det fra den nybagte mor.

storybild

Her ses hele billedet af Lexi Sinclair, der fik kritik for sit valg af badedragt. (Billede: Facebook.)

En amerikansk mor deler et billede af sit løse maveskind efter at være blevet bedt om at finde en badedragt, der dækkede mere af hendes krop.

Hendes beretning på Facebook er nu blevet delt mere end 23.000 gange på under en uge.

Det skriver Metro.

Den nybagte mor Lexi Sinclair har delt sit stærke svar til en kvinde ved en swimmingpool, der bad hende om at dække sig til. Hun er nemlig stolt af sin krop, også selv om den ikke er helt tilbage i samme facon som inden fødslen.

Kvinden, der var i 50'erne spurgte hende først om, hvor gammel Lexis lille dreng var, hvordan det gik med søvnen og så videre. Til sidst rundede den midaldrene kvinde dog af med en bemærkning, der faldt Lexi for brystet.

LÆS OGSÅ: Modern Family-skuespiller udsat for 'slut shaming': Her er hendes stærke svar

LÆS OGSÅ: Overvægtig kvinde mobbet på løbetur af mand i bil: Læs hendes stærke svar her

- Hun sagde, at mændene ved svømmepølen nok ville have det bedre med, at jeg bar en heldragt i stedet for en bikini, især imens jeg stadig var ved 'at komme mig' ovenpå fødslen, skriver Lexi på Facebook, og henviser til sit løse maveskind.

Egentlig havde hun lyst til at give kvinden en ordentlig svada, men besindede sig og kom istedet med et stærkt svar.

- Jeg er stolt af min krop. På blot et år har jeg taget 23 kilogram på, og tabt 16 af dem igen. Jeg har lavet et menneske og født et lille mirakel. Min krop har leveret mad til mit barn. Så nej, min krop er måske ikke det kønneste syn for mænd lige nu. Mine strækmærker og mavefedt er sikkert ikke sexede, men det er bevis på, at jeg har gjort noget fantastisk, gengiver Lexi Sinclair på Facebook.

Efterfølgende har flere mødre vist stor begejstring for Lexis svar.

- Jeg havde nok kastet hende i poolen, skriver en Facebook-bruger for eksempel.

I det hele taget har mange givet hende ros for at være en rollemodel for dem,og stille sig på bagbenene, når nogle kritiserede formen på deres krop.

LÆS OGSÅ: Franks geniale svar til Facebook-svindler er HELT perfekt

- Jeg havde aldrig regnet med alle de svar, jeg havde fået. Støtten fra mine venner, familie og fremmede er enestående. Jeg er så taknemmelig overfor jer alle sammen, og er så glad for, at jeg kunne være med til at give andre en ekstra portion selvtillid, siger hun ifølge Metro.

Nedenfor ses mor og søn sammen.

LÆS OGSÅ: To mænd talte grimt om Julie i bikini: Nu går hendes svar viralt

Se det originale opslag nedenfor.

LÆS OGSÅ: Fyr bad Linnea om nøgenbilleder - så sendte hun det perfekte svar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress