Af Ritzau - 28/07-16 08:45; Opdateret: 28/07-16 10:54

Facebook får millionbøde for at nægte politiet dataFacebook får millionbøde for at nægte politiet data

Politiet i Brasilien har længe forsøgt at få adgang til data i kriminalsager, men Facebook nægter at udlevere.

storybild

WhatsApp er populær i Brasilien, men ikke hos myndighederne, som nægtes adgang i kriminalsager. (Billede: Scanpix/Federico Parra)

Facebook straffes med en bøde på 11,6 millioner dollar for at nægte at udlevere data fra datterselskabet WhatsApp til politiet i Brasilien.

Brasilianske myndigheder har krævet kommunikation udleveret i forbindelse med en efterforskning. Det amerikanske selskab har nægtet.

På den baggrund har en dommer i delstaten Amazonas straffet Facebook med en bøde på et beløb svarende til 78 millioner danske kroner. Dommeren meddeler ikke, hvad den konkrete efterforskning handler om.

Facebook Brasilien har "udvist enorm mangel på respekt for de offentlige myndigheder i Brasilien", lyder dommen fra anklagemyndigheden.

Striden mellem det populære sociale medie og de brasilianske myndigheder har stået på længe.

Brasiliansk politi mener, at Facebook bør give efterforskere adgang til kommunikation på WhatsApp. Selskabet nægter med henvisning til privatlivets fred og friheden til at ytre sig.

Facebook i Brasilien har ikke kommenteret bøden.

Brasilien har tre gange blokeret adgangen til WhatsApp over hele landet i løbet af det seneste år. Det er også sket i denne måned.

I sidste uge blev 12 personer anholdt, da politiet opsnappede beskeder på blandt andet WhatsApp. De 12 var mistænkt for at planlægge et angreb mod OL, der indledes 5. august i Rio de Janeiro.

Justitsministeriet har ikke oplyst, hvordan politiet fik adgang til disse oplysninger.

Ifølge rettens oplysninger benytter omkring 100 millioner brasilianere WhatsApp. Brasilien er et af de lande i verden, hvor appen er mest populær. På verdensplan har Sydafrika den største andel Whatsapp-brugere i forhold til indbyggertal, skriver Forbes.

WhatsApp ejes af Facebook, som købte selskabet i 2015.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress