Af Lars Dinesen - 12/11-15 21:21

Dansker nægter alvorlige anklager i SydafrikaDansker nægter alvorlige anklager i Sydafrika

Fredag afsluttes procedurerne i kautionshøring for dansker sigtet for at have afskåret kvinders kønsorganer.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP/Themba Hadebe)

En dansk mand, der i Sydafrika blandt andre alvorlige anklager er sigtet for at have afskåret kvinders kønsdele og opbevaret dem i sin fryser, udtalte sig torsdag for første gang i retten, hvor han vil løslades mod kaution.

Manden afviser alle anklager, herunder at han skulle have deltaget i en sammensværgelse om at dræbe sin ekskone, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Den 28-årige kvinde, der skulle have været anklagerens hovedvidne mod manden, blev 20. oktober dræbt af skud foran sit hus i Lesotho.

Det skete, mens danskeren har siddet varetægtsfængslet, men han har ifølge anklagemyndigheden haft en mobiltelefon i fængslet, som han skal have brugt til at bestille et lejemord på ekskonen.

LÆS OGSÅ: Ny sigtelse: Dansker i Sydafrika bestilte drab på ekskone

Desuden skal han ifølge anklageren have skræmt andre vidner i sagen.

Disse sigtelser afviste den 63-årige mand under forhandlingerne om sin løsladelse mod kaution. Han nægtede også at have taget pornografiske billeder af børn.

Anklagemyndigheden mener, at danskeren skal forblive varetægtsfængslet og har i retten blandt andet henvist til, at hans opholdspapirer i Sydafrika ikke er i orden.

Ud over at bestille lejemord, opbevare væv fra levende eller døde personer i sit hjem og fremstille og distribuere børneporno er manden også sigtet for flere tilfælde af vold og for flerkoneri.

Anklager og forsvarer ventes fredag at afslutte deres procedurer i den del af sagen, der handler om, at hvorvidt danskeren kan løslades mod kaution.

Fredag kan der også blive sat dato på, hvornår retten kommer med sin kendelse, skriver AFP.

LÆS OGSÅ: Medie: Dansker i Sydafrika har løjet om sin identitet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress