Af Ritzau - 19/10-16 10:16

Præsident: Vi udrydder pædofili med medicinsk kastrationPræsident: Vi udrydder pædofili med medicinsk kastration

I Indonesien mener præsident Widodo, at nye og strenge straffe for sexforbrydelser får en mærkbar effekt.

storybild

Indonesiens præsident, Joko Widodo, kan ikke se problemer i at idømme pædofile medicinsk kastration for deres forbrydelser. Arkivfoto (Billede: Scanpix/Noel Celis)

På et tidspunkt vil sexforbrydelser såsom pædofili være en saga blot i Indonesien.

Det mener landets præsident, Joko Widodo.

Han har tidligere på måneden fået vedtaget en lovpakke, der gør det muligt at straffe seksuelle forbrydelser med medicinsk kastration.

I et interview med den britiske tv-station BBC siger præsidenten, at Indonesien kan udrydde pædofili over tid, hvis landet håndhæver lovene.

- Efter min mening vil medicinsk kastration, hvis vi konsekvent gør brug af det, reducere andelen af sexforbrydelser og med tiden udrydde dem helt, siger han til tv-stationen.

Den strenge strafpakke, der omfatter muligheden for medicinsk kastration, udløste voldsom debat i parlamentet.

Den indonesiske lægeforeningen har siden udtalt, at dens medlemmer ikke bør tage del i at udføre straffen, da den strider imod læger etik.

Præsident Widodo ser dog ikke overraskende ingen problemer med tiltaget.

- Vores forfatning respekterer menneskerettigheder, men når det kommer til sexforbrydelser, går vi ikke på kompromis. Vi står stærkt og fast.

- Vi vil give den hårdeste straf for sexforbrydelser, siger han til BBC.

Amnesty International har kritiseret Indonesiens vedtagelse af medicinsk kastration som mulig straf.

Straffen betyder, at den dømte tvinges til at indtage medicin eller hormoner, der forhindrer lysten til sex i at opstå.

I Danmark har Dansk Folkeparti tidligere på året opfordret regeringen til at se på muligheden for at dømme pædofile til medicinsk kastration.

Forslaget kom, efter at mand fra Randers blev idømt seks års fængsel og et erstatningskrav på i alt 150.000 kroner i en sag om børneporno.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress