26/11-15 14:39

Kina afviser Miss World-deltager efter kritisk kommentarKina afviser Miss World-deltager efter kritisk kommentar

En kommentar om menneskerettigheder i Kina koster canadisk skønhedsdronning deltagelse i Miss World-kåring.

storybild

(Billede: kin Cheung)

LÆS OGSÅ: Ung pige forsvandt sporløst i 10 år: Nu har politiet fundet hende det mest mystiske sted

Det canadiske deltager i Miss World-skønhedskonkurrencen, Anastasia Lin, er blevet stoppet i lufthavnen i Hongkong og nægtet indrejse i Kina for at deltage i konkurrencen.

Anastasia Lin, der har kinesiske rødder, mener, at hun bliver straffet for en kommentar om overtrædelse af menneskerettigheder i Kina.

Skønhedsdronningen deltog i juli i en høring i den amerikanske kongres om religiøs forfølgelse i Kina. Her udtalte hun, at hun ønskede at tale for de kinesere, der bliver "tævet, brændt og sat strøm til på grund af deres overbevisninger."

- Den kinesiske regering har forhindret mig i at deltage af politiske årsager. De forsøger at straffe mig for mine holdninger og forhindre mig i at tale om menneskerettigheder, siger Anastasia Lin.

Hun hævder, at hendes far også har oplevet chikane fra de kinesiske myndigheder siden høringen.

Den 25-årige Anastasia Lin har ikke fået indrejsevisum til Kina og kan derfor ikke komme til Sanya på ferieøen Hainan i Kina, hvor konkurrencen, der skal kåre Miss World, bliver afholdt i år.

Det kinesiske udenrigsministerium har ifølge nyhedsbureauet Reuters ingen kommentar til anklagerne fra den 25-årige canadiske skønhedsdronning.

Arrangørerne af Miss World-konkurrencen har forsøgt at få oplyst, hvorfor den canadiske deltager ikke kan få indrejsevisum. Det er ikke lykkedes, oplyser de.

Hvis deltagere ikke kan stille op i konkurrencen, vil de blive tilbudt en plads i næste års konkurrence, oplyser arrangørerne.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Kina til IS: Vi skal nok finde jer!

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress