Af - 27/05-15 17:24

Flest unge kvinder dør ved egen håndFlest unge kvinder dør ved egen hånd

Blandt unge kvinder i 15-19-års-alderen er selvmord nu den hyppigste dødsårsag.

storybild

Selvmord er den hyppigste dødsårsag blandt unge kvinder. (Foto: Colorbox) (Billede: Colourbox.com)

Ved egen hånd. Det er sådan flest unge kvinder dør i verden.

Tal fra WHO viser, at selvmord nu er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder mellem 15 og 19 år. Ifølge Telegraph er gennemsnittet på verdensplan 11,73 selvmord pr. 100.000 dødsfald, hvor komplikationer ved graviditet og fødsel var topscorer ved seneste opgørelse i 2000.

LÆS OGSÅ: Miley Cyrus tager affære efter transkønnet teenagers selvmord

Hos Livslinien er bestyrelsesformand Morten Thomsen overrasket over den tragiske 'førsteplads', som i 2000, men:

- Det er en gruppe af unge kvinder, hvor vi godt ved at mange knækker og har det rigtigt skidt. Og her kan der være kort afstand fra at få det skidt til at få selvmordstanker, siger Morten Thomsen til metroxpress.

Han mener, at unge piger stiller 'urealistiske krav til sig selv':
- De skriver til os på email eller chat, at de ikke synes, at de noget specielt. At de ikke har noget særligt talent. Og de er altså bare helt almindelige unge, siger Morten Thomsen.

LÆS OGSÅ: Derfor begår Indiens bomuldsbønder selvmord

Hos unge mænd i samme aldersgruppe er den hyppigste dødsårsag trafikken. Over for Telegraph fortæller dr. Amy Chandler fra Edinburgh-universitetet, at mænd normalt udtrykker angst og smerte på en mere fysisk måde.
I Asien er tallet for de unge kvinders selvmord fem-seks gange større end i resten af verden.

- Den mest sandsynlige grund er kønsdiskrimination. Unge kvinders liv er anderledes end unge mænds liv på enhver tænkelig måde, siger grundlæggeren af Centre for Global Mental Health, Vikram Patel, til Telegraph.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress