17/02-16 10:49; Opdateret: 17/02-16 11:20

Tyrkiet vil oprette krigsfri zone ved bombet by i SyrienTyrkiet vil oprette krigsfri zone ved bombet by i Syrien

Byen Azaz, hvor et børnehospital mandag blev ramt, skal være omfattet af sikkerhedszonen, siger minister.

storybild

Tyrkiet vil oprette en ti kilometer lang sikkerhedszone ind i Syrien, siger den tyrkiske vicepremierminister til tv-kanalen A Haber. (Billede: Free/Kayhan Ozer, Handout)

Tyrkiet vil oprette en 10 kilometer lang sikkerhedszone ind i et område af Syrien, hvor tyrkerne frygter kurdisk kontrol.

Meldingen kommer onsdag fra den tyrkiske vicepremierminister til tv-kanalen A Haber.

- Dét, vi ønsker, er at oprette en sikkerhedszone, der omfatter Azaz, 10 kilometer ind i Syrien. Der skal ikke være kamphandlinger i den zone, siger Yalcin Akdogan.

Den tyrkiske regering frygter, at Azaz falder i hænderne på kurdiske YPG-styrker.

De kurdiske styrker har før haft kontrol over byen, der ligger under otte kilometer fra Tyrkiet, men de blev drevet bort.

Skulle de vende tilbage, vil Tyrkiet gøre alt for at forhindre det, lyder det fra regeringen i Ankara.

Den tyrkiske regering beskyldte tirsdag Rusland for at stå bag bombeangrebet mandag mod et hospital i Azaz.

Tyrkiet kalder det en "klar krigsforbrydelse".

Op til 50 civile mistede ifølge FN livet, da missiler ramte mindst fem lægeklinikker og to skoler i oprørskontrollerede områder af Syrien.

Krigen i Syrien går snart ind i sit sjette år. Mere end en kvart million mennesker meldes dræbt, men der findes ikke noget præcist overblik over antallet af dræbte.

Millioner af mennesker er drevet på flugt.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress