Af Lars Sejr - 16/10-15 06:41

FN indkalder til hastemøde om israelsk voldsspiralFN indkalder til hastemøde om israelsk voldsspiral

Ved et hasteindkaldt møde skal FN's Sikkerhedsråd fredag diskutere den eskalerende situation i Israel.

storybild

(Billede: AP/Polfoto)

De blodige og eskalerende uroligheder i Israel mellem palæstinensere og israelsk militær har fået FN's Sikkerhedsråd til at sætte situationen på dagsordenen på et hastemøde.

Det skriver AFP, der citerer unavngivne diplomater for oplysningen.

Hastemødet skal finde sted fredag, og på mødet skal rådets medlemmer diskutere en mulig løsning på volden, der er taget til i løbet af de seneste to uger.

Det er angiveligt det jordanske medlem af FN's Sikkerhedsråd, der har taget initiativ til hastemødet i kølvandet på et møde mellem en række arabiske ambassadører. De udtrykker alle bekymring over den eskalerende situation.

Syv israelere og 32 palæstinensere har mistet livet, siden konflikten mellem de to grupper for alvor blussede op i begyndelsen af oktober. Langt flere er såret.

I de blodige episoder har palæstinensere angrebet israelere med kniv, skruetrækkere eller skydevåben. Israelere har svaret igen med skud.

Mødet i FN's Sikkerhedsråd er planlagt til at gå i gang klokken 17 dansk tid.

Generalsekretær Ban Ki-moon har gentagne gange opfordret til et stop for den opblussende vold.

Onsdag oplyste USA, at den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, inden for den nærmeste fremtid vil rejse til Mellemøsten og forsøge at mane til ro midt i den bølge af vold, der er brudt ud mellem israelere og palæstinensere.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde torsdag, at han har opfordret den palæstinensiske leder, præsident Mahmoud Abbas, om at mødes i et forsøg på at sætte en stopper for urolighederne, skriver BBC.

- Jeg er fuldstændig åben for at mødes med ham (præsident Abbas, red.), men han er ikke villig til at møde mig, lød det fra Netanyahu ved et pressemøde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress