Af - 20/04-16 11:02

24-årig dansker dræbte én og kvæstede ti - her er dommen24-årig dansker dræbte én og kvæstede ti - her er dommen

Den 24-årige danske studerende var skyld i et voldsomt biluheld i Storbritannien.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

En dansk studerende har fået sin dom, efter han var skyld i et trafikuheld, hvor en person blev dræbt og 10 blev kvæstet.

Ulykken skete i Skotland i 2013, da danskeren kom til at køre sin firehjulstrækker i højre side af vejen, så han endte med at køre frontalt ind i en minibus på motorvejen.

LÆS OGSÅ: 24-årig dansker kendes skyldig for trafikdrab i Skotland

- Jeg skiftede kanal på radioen, og da jeg så op, var der to forlygter lige foran mig, forklarede den 24-årige dansker i retten om den skæbnesvangre dag, der kostede den 62-årige chaufføren af minibussen livet og kvæstede de ti passagerer, skriver Stv News.

Dommeren valgte at idømme den danske studerende 300 timers samfundstjeneste for sin rolle i ulykken, der skal udføres hos Røde Kors i Danmark.

LÆS OGSÅ: Chauffør får betinget fængsel for tredobbelt trafikdrab

Hvis ikke de bliver udført, vil han blive fængslet.

- Selvom din handling kan retfærdiggøre en fængselsdom, så er jeg ikke sikker på, det vil være det bedste i denne sag. Du vil altid vide, at din skødesløshed var skyld i voldsomme skader den dag, lød det fra dommeren, Lady Stacey, ifølge Stv News.

Danskeren har ikke tidligere været involveret i nogle trafikforseelser, og ifølge hans forsvarer, er han dybt ulykkelig over hændelsen.

- Han er stadig tynget af dyb skyldfølelse over de konsekvenser, hans handling var skyld i, og de voldsomme følger, det har fået for de implicerede og deres familier, siger hans forsvarer, Euan Dow til Stv News.

LÆS OGSÅ: EU halter med at nå mål om at halvere trafikdrab i 2020

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress