06/08-15 07:15; Opdateret: 06/08-15 07:30

Galleri: 70 år efter japansk massedød - nu mindes ofreneGalleri: 70 år efter japansk massedød - nu mindes ofrene

Hvert år mindes Japan atomangrebet på den japanske by Hiroshima, der skete under 2. verdenskrig i 1945.

Bildstrecke im Grossformat »

Klokken 08.15 om morgenen smider et amerikansk bombefly en atombombe over den japanske by Hiroshima. Straks ligger byen i ruiner, omkring 70.000 mennesker er døde, og Japan og verden er forandret for altid.

Det skete 6. august 1945.

70 år senere kan eftervirkningerne stadig mærkes i den japanske bevidsthed, lyder det fra lektor i japanstudier ved Københavns Universitet Marie Roesgaard.

- Hvis man kigger på populærkulturen, er der eksempelvis enormt mange værker - både malerier, film og andre former for kunst - der arbejder med det, siger hun.

- Det er stadigvæk højst levende. Hvert eneste år er der mindekoncerter, mindehøjtideligheder, udstillinger og den slags, siger hun og tilføjer, at der sker ekstra meget i år, fordi det er et rundt år.

LÆS OGSÅ: USA's Planer over Hiroshima-angreb sælges på auktion

LÆS OGSÅ: Atomaftale baner vejen for samarbejde mellem EU og Iran

Også politisk har bomben ikke så mærkeligt sat sine spor. Alle japanske skolebørn kommer på udflugt til Hiroshima, og på trods af at Japan har atomkraftværker, har landet en "nultolerance" over for atomvåben, fortæller lektoren.

- Det har haft utrolig store konsekvenser på mange niveauer over lang tid, siger hun.

I dagene efter angrebet døde endnu flere mennesker, fordi virkningen af bomben kom forsinket. Inden året var gået, var dødstallet steget til 140.000.

Kun tre dage efter eksplosionen i Hiroshima smed amerikanerne endnu en atombombe over byen Nagasaki, hvor flere tusinde mennesker også døde.

Men ikke alle indbyggere i de to byer mistede livet. Hibakusha bliver de overlevende kaldt. Men de endte så at sige med at "blive dobbeltstraffet", fortæller Marie Roesgaard.

LÆS OGSÅ: Kerry i heftig strid med Republikanerne om Iran-aftale

- Først har de måske oplevet at miste hele deres familie og miste alt, hvad de ejede, men så blev nogle af dem også pludselig behandlet, som om de var spedalske.

- Eksempelvis blev man i japanske familier bekymret ved tanken om lade sit barn gifte sig med en, der havde overlevet atombomben. Man var bange for genetiske fejl, der kunne være opstået ved bestrålingen, siger lektoren.

Bestrålingen er endnu en af de mange eftervirkninger. Der har blandt andet været en forhøjet risiko for kræft hos de overlevende.

Der har ikke været brugt atomvåben i krig, siden de to bomber blev smidt over Hiroshima og Nagasaki.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress