Af - 06/03-15 10:13; Opdateret: 06/03-15 10:25

Mød 12 stærke kvinder, der kæmper med naturkatastrofer og slaveriMød 12 stærke kvinder, der kæmper med naturkatastrofer og slaveri

Folkekirkens Nødhjælp retter sit fokus mod et af asiens fattigste lande, hvor kvindernes historier vidner om store problemer.

Bildstrecke im Grossformat »

Se Nepals landskab i galleriet her.

På søndag den 8. marts er det kvindernes internationale kampdag. I den forbindelse har Folkekirkens Nødhjælp arrangeret en større landsindsamling til fordel for specielt udsatte kvinder og deres rettigheder. I år retter nødhjælpsorganisationer deres fokus mod et af asiens fattigste lande, Nepal.

Landet kæmper hårdt med korruption og kvindeundertrykkelse.

Metroxpress har besøgt den vestlige del af Nepal, et fladt område uden bjerge. Et område med mange naturkatastrofer og endnu flere fattige. Kvinderne her har gennem mange generationer levet med slaveri, oversvømmelser og været tvunget til at emigrere til østen for at forsørge deres familie.

Du kan møde 12 af disse kvinder her og læse om det, de kæmper med.

Kokila Devi Biswokarma, er 29 år, fra Sonaphata landsbyen i Kailali distriktet

2014 var det værste år, jeg har oplevet med oversvømmelser. Jeg mistede hele min høst. Heldigvis var vi godt forberedt, så jeg havde taget mine to børn og en masse mad op på førstesalen, som vi har bygget netop for at kunne komme væk fra vandet. Vi måtte lave hul i gavlen og blive reddet af en båd, da vandet blev ved med at stige og nåede en højde, så vi ikke længere kunne gemme os fra det.

 

 

Rina Shahi, er 45 år, fra Jamuni landsbyen i Bardiya distriktet

Vi havde jord men ingen penge, så jeg var nødt til at tage af sted. Jeg arbejdede 14 år i Kuwait. Til sidst røg jeg i fængsel for at hjælpe en anden pige, der arbejde i nærheden af vores hus. Hun var blevet seksuelt udnyttet. Det var under ramadanen, så vi fik næsten igen mad. Kvinderne sloges i cellerne, der var propfyldte. Jeg sad der i 44 dage, inden de sendte mig tilbage til Delhi. Herfra måtte jeg selv finde hjem til Katmandu. Jagten på penge har ødelagt min familie, der nu ikke længere holder sammen.


 

Basanti Dhungana, er 24 år, fra Sonaphata landsbyen i Kailali distriktet

Jeg er en del af vores redningshold, som giver viden videre til folk i landsbyen, så de er bedre rustet til at klare sig, når vandet pludselig kommer. Regnen er blevet mere ustabil og vi kan nogle gange have oversvømmelser flere gange om måneden i regnsæsonen. Derfor er det godt, vi er forberedte. Før i tiden tog vandet mange menneskeliv med sig. Men vi har ikke mistet nogen de sidste seks år.


 

Udashi Chandhary, er 75 år, fra Shovatal landsbyen i Kanchnpur distriktet

Hele min familie blev købt for mange år siden, så jeg blev født ind i slaveri. Jeg arbejdede for mange forskellige familier, inden jeg blev sat fri. Flere af stederne slog de mig, hvis de var utilfredse med mit arbejde.


 

Tika Kumari Bishwakar, er 29 år, fra Sanosiri landsbyen i Bardiya distriktet

Jeg arbejdede fire år i Dubai. Jeg havde heldigvis fået en del forberedelse så jeg kunne sproget. Desværre så jeg andre tjenere blive slået og mishandlet. Mange kommer afsted uden oplæring, og kan derfor hverken sproget eller arbejdet, der bliver krævet af dem.


Kamala Chandhury, er 45 år, fra Shovatal landsbyen i Kanchnpur distriktet

Jeg husker, hvordan vi blev vækket om natten lidt efter midnat. Min herre tvang mig til at arbejde, og vi fik sjældent mere end to til tre timers søvn. Det var en stor befrielse, da loven blev ændret i 2001, og vi kunne bestemme selv.


 

Moti Kala Chandhury, er 24 år, fra Shovatal landsbyen i Kanchnpur distriktet

Jeg var en af de heldige som havde en god 'landlord'. Men vi var ikke frie. Vi levede under hans regler. Han bestemte, hvad for noget mad vi skulle spise, hvad for noget tøj vi skulle gå i, og hvornår vi skulle arbejde.


 

Mahodhara Dhungana, er 65 år, fra Sonaphata landsbyen i Kailali distriktet

Jeg har boet i denne landsby i 36 år, og jeg husker klart 1983 som det værste år med vandstigninger. Dengang havde vi ingen adgang til hjælp, medicin eller rent drikkevand. Det startede sent om natten, og så gik det stærkt. Regnen tog til, og vandet steg med tre meter. Heldigvis overlevede jeg, fordi jeg dengang kunne klare mig selv. Nu er jeg gammel og afhængig af andre. Derfor frygter jeg vandet.


 

Jaanak Chandhury, er 40 år, fra Shovatal landsbyen i Kanchnpur distriktet

Som barn passede jeg ofte de mindre børn. Senere blev mit arbejde flyttet ud i marken. Det var hårdt og mange timer hver dag. Når jeg blev for træt til at arbejde, slog de mig. Jeg blev underbetalt og også udnyttet. Nu vil jeg helst bare glemme og komme videre. Med det fællesskab vi har fået herude, er det faktisk også lykkedes.


 

Moti Gharti Chherti, er 45 år, fra Sanosiri landsbyen i Bardiya distriktet

Jeg var 17, da jeg ankom til Kuwait. I huset jeg boede i, skulle jeg lave mad, vaske tøj, gøre rent og ellers servicere herren og fruen. De behandlede mig efter omstændighederne godt. Men jeg følte mig fanget. De forbød mig at forlade huset, og jeg kunne ikke gå til politiet da man ikke kan få opholdstilladelse, når man er under 18 år. Jeg savnede min familie utrolig meget og græd meget i starten.


 

Ratnakali Randey, er 80 år, fra Sonaphata landsbyen i Kailali distriktet

I 2014 mistede jeg min seng, mit tæppe og størstedelen af mine ting. Min mand er død, og jeg har boet alene i 20 år nu. Jeg er meget bange, når det begynder at regne, og jeg har ingen førstesal i mit hus. Jeg er stoppet med at forberede mig på at redde ting, jeg må bare flygte hen til et sikkert sted, så snart vandet kommer.


 

Rajkumari Chandhary, er 19 år, fra Sonaphata landsbyen i Kailali distriktet

Når regnen er heftig kan der gå en måned, hvor jeg ikke kan komme i skole. I 2008 blev vi meget syge og mistede det meste af vores mad. Vi måtte sidde på toppen af vores tag i flere dage. Jeg var ekstremt bange. Men har siden lært hvordan man laver en simpel redningsvest af en rissæk, som jeg syr sammen med tomme plasticflasker. Det giver mig en form for sikkerhed.


 

Det kæmper kvinderne med

Slaveri
Først i 2001 lavede den nepalesiske regering lovgivningen om, så ‘landlords’ ikke længere lovligt kunne udøve slaveri. Indtil da var mange kvinder fanget i slaveri og tvunget til at arbejde 12 til 14 timer hver dag uden at få nogen form for løn.

Oversvømmelser
Nepals lave beliggenhed betyder, at landsbyer og marker hvert år rammes hårdt af oversvømmelser. Det betyder, bønderne mister hele deres høst og dermed også deres levebrød.

Ekstrem fattigdom
Mange familier har ingen jord til at dyrke afgrøder, og de har svært ved at finde anden indtægtskilde. I yderste konsekvens vælger familien at sende kvinderne til østen for at skaffe arbejde og tjene penge til at sende hjem. Her bliver mange udsat for chikane samt psykisk og fysisk vold.


Se billeder af Nepals landskab øverst i artiklen.

Foto: Lasse Bak Mejlvang

LÆS OGSÅ: Her kan du skrive digital historie på kampdag

LÆS OGSÅ: Stærke kvinder: De blev vansiret for livet - nu står de frem med et smil

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress