Af David Andersen - 22/11-15 19:30

Britiske biografer forbyder julehilsen fra kirkenBritiske biografer forbyder julehilsen fra kirken

Den britiske kirke må ikke bringe julehilsen i Storbritanniens største biografkæder. Det kan virke krænkende.

storybild

(Billede: Polfoto)

Når den nye Star Wars-film har premiere i Storbritannien den 18. december, får biografgængerne ikke en julehilsen fra Church of England, inden de skal se begivenhederne udspille sig i en fjern galakse for lang tid siden.

I hvert fald ikke, hvis man vælger at se filmen i en af biograferne i de store kæder Odeon, Cineworld og Vue Cinemas.

Det er agenturet Digital Cinema Media (DCM), som håndterer reklamerne for de tre biografkæder.

LÆS OGSÅ: TV: I julestemning? Denne søde julereklame vil redde din dag

Og DCM slår bak, fordi agenturet har en politik om "ikke at acceptere politiske eller religiøse reklamer til brug for biografer".

- Nogle reklamer, tilsigtet eller ej, kan virke krænkende over for dem, der har en anden politisk overbevisning og for dem, der har en anden tro eller slet ingen tro, siger DCM i en erklæring.

Kirkens reklame er på 56 sekunder. Den indeholder folk fra forskellige dele af samfundet, som siger Fadervor.

LÆS OGSÅ: Her er koppen som alle amerikanere snakker om

Der er kirkens leder, ærkebiskop af Canterbury Justin Welby, en vægtløfter, en bonde, et par, som skal giftes, flygtninge og også et gospelkor.

- Jeg finder det usædvanligt, at biograferne regner det for upassende at bringe en reklame om en bøn, der bringes en uge før jul, hvor vi fejrer fødslen af Jesus, siger ærkebiskoppen.

- Milliarder af mennesker verden over beder denne bøn til daglig. Jeg tror, at de vil blive forbløffet og dybt triste over denne beslutning. Specielt i lyset af terrorangrebet i Paris, hvor mange mennesker har fundet trøst i bøn, tilføjer han.

LÆS OGSÅ: DF i retten for 'krænkende annonce'

Arun Arora, talsmand for Church of England, siger, at Fadervor har været en del af hverdagen i Storbritannien i århundreder.

- På en måde er denne beslutning med biograferne bare dum, men den kendsgerning, at de har insisteret på det, gør det ret skræmmende, når det gælder at begrænse ytringsfrihed, siger talsmanden.

LÆS OGSÅ: Se Carlsbergs geniale modsvar til omstridt fitnessreklame

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress