Af - 18/02-16 20:14; Opdateret: 18/02-16 20:26

13-årig blev dømt livsfarligt fed af lægerne: Sådan ser hun ud i dag13-årig blev dømt livsfarligt fed af lægerne: Sådan ser hun ud i dag

Efter talrige energidrikke fik den britiske teenager en brat opvågning.

Bildstrecke im Grossformat »

Se teenagerens vilde forvandling. I dag er hun 19 år gammel, og ganske nydelig.

En britisk teenager fik besked om, at hendes store forbrug af energidrikke og sodavand havde givet hende fedtlever, og det derfor var livsvigtigt for hende at tabe sig.

I dag har teenageren vendt skuden fuldstændig og arbejder som personlig træner.

Se hendes forvandling i toppen af artiklen.

Det skriver Daily Mail.

Da Maddie Smith fra Crawley i West Sussex var 13 år gammel, vejede hun omkring de 90 kilogram. Hun skulle på hospitalet fordi hun havde mistanke om, at hun havde blindtarmsbetændelse.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Motion er ikke vejen frem hvis du vil tabe dig

Lægerne gav hende en besked om, at der havde samlet sig en del fedt omkring hendes organer, herunder leveren. En lidelse, der kan have dødelig udgang, men også øger risikoen for sukkersyge, hjerteproblemer og slagtilfælde.

Fedt omkring de indre organer er noget, der normalt først forekommer hos noget ældre svært overvægtige mennesker eller alkoholikere.

Det fik den buttede teenager til at tage skeen i den anden hånd.

- Det var lidt af en øjenåbner for mig, siger teenageren overfor Daily Mail og forsætter:

- Min mor og jeg så på hinanden, og tænkte det samme: 'Det her var det, der fik bægeret til at flyde over. Der var ingen undskyldninger.'

LÆS OGSÅ: Vild forvandling: Sådan smed Khloe Kardashian 18 kilo

Teenageren droppede de flydende kalorier og traf mere naturlige valg i stedet. Istedet for slik, kager og sine elskede energidrikke blev det regulær mad.

Nu opfordrer hun andre unge til selv at tage hånd om sagen, hvis de har for meget på sidebenene.

- Jeg var altid selv lidt buttet som barn, men da jeg blev 10 eller 11 år gammel, begyndte jeg at tage mere på. På det højeste sagde vægten lige under 90 kg, fortæller Maddie overfor Daily Mail.

Fedtet omkring hendes organer, mener den i dag 19-årige teenager, må være kommet som følge af store mængder energidrikke og sodavand. Alt sammen noget, som hun fik råd til at købe, da den unge teenager fik flere penge til rådighed og selv kunne bestemme over, hvad hun købte.

LÆS OGSÅ: Fedmeoperationer øger vægttab - og genindlæggelser

I dag vejer teenageren omkring 65 kilogram og har tabt omkring 10 britiske kjolestørrelser. Hun mener, at ens nære har let ved at se igennem fingre med unge overvægtige, og ikke tager det alvorligt. For eksempel mente de, at hun bare havde en kraftig kropsbygning, og at det var helt normalt for en pige på 13 år.

Seks år efter arbejder teenageren som personlig træner i det lokale fitnesscenter, og træner selv fem gange om ugen. Maddie siger dog, at de fleste af de overflødige kilogram var røget på grund af kosten, inden hun satte fod i træningscentret.

LÆS OGSÅ: Fie med det vilde vægttab kæmper ny kamp: At tabe 70 kilo er ingenting i forhold til det her

- Jeg vil gerne være den gladeste og sundeste udgave af mig selv, og det tror jeg, at jeg kan opnå, siger hun ifølge Daily Mail.

Teenageren understreger dog, at hun ikke kunne have gjort det uden opbakning fra sine nærmeste.

Desuden råder hun til, at man ikke holder sin fremgang op imod andre, men i stedet forholder sig til, hvor man er nu, og hvor man var for seks måneder siden.


LÆS OGSÅ: Spis dette krydderi i tre måneder og tab dig tre gange så meget

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress